Den snart 200 år gamle importør og distributør af vin og spiritus og andet til vintjenere og bartendere landet over, Strandgaarden, har overtaget Teedawn, der arbejder med produkter uden eller med kun lidt alkohol. Det er endnu et offensivt træk fra Royal Unibrews tidligere landechef i Danmark og direktør for internationale partnerskaber Kasper Ryttersgaard, der blev direktør og medejer af Strandgaarden Wine & Spirits for bare tre måneder siden.
Strandgaarden, der hører hjemme i Espergærde, startede som skibsprovianteringsvirksomhed i 1833 og kom snart i gang med import af vin og spiritus.