Tommelskruerne bliver sat på USA’s erhvervsliv og de mest velhavende skatteborgere, hvis Demokraternes Joe Biden bliver USA’s nye præsident.
Biden går målrettet efter, at de mest velhavende bidrager meget mere til samfundet. Efter en demokratisk sejr – især hvis den også omfatter Kongressen – kan der blive drejet på de helt store skruer i den amerikanske samfundsøkonomi efter valget 3. november. Det gælder både Det Hvide Hus, samtlige 470 pladser i Repræsentanternes Hus og 35 af de 100 pladser i Senatet.
“USA’s statsgæld er i år vokset i rekordtempo, og det vil fortsætte i 2021
Med Joe Biden som ny præsident er der lagt op til dramatiske ændringer. Skatterne forhøjes med ca. 4 billioner dollar, der skal deles ud til bl.a. sundhed, uddannelse, boligbyggeri og mest af alt en ny Green Deal med enorme klimainvesteringer.
Omvendt vil Donald Trump med fire år mere i Det Hvide Hus sandsynligvis fortsætte ad de spor, der er lagt i præsidentens første periode, ensbetydende med lavere skat og mere deregulering. Hvor store skattelettelser der kan blive tale om, og hvilke regulative byrder på erhvervslivet der kan blive fjernet, står ganske åbent – ganske enkelt fordi præsident Trump har sagt meget lidt om, hvad han i givet fald vil bruge fire år mere ved magten til, og – i modsætning til Biden – slet ikke har fremlagt noget detaljeret program. Men historiske erfaringer fra præsidenter med to perioder viser, at det meste af deres programmer og politik bliver gennemført i første valgperiode.
Målt med de alen er valget 3. november potentielt meget afgørende for USA’s økonomiske politik og dermed også for vækstscenarier og markedsudvikling i resten af verden.
Men uanset hvem der vinder valget, er det usandsynligt, at USA pludselig slår ind på en sparekurs. Biden kan f.eks. ikke spare på forsvaret – truslerne fra eksempelvis Kina er voksende – og Trump har ikke praktisk mulighed for at spare på de sociale udgifter. Bundlinjen er reflation, økonomisk stimuli enten i form af lavere skatter eller ved at øge pengemængden, som det sker, når Federal Reserve i praksis opkøber alle de statspapirer, finansministeriet udsteder.
Valget står kort fortalt mellem, hvorvidt USA skal være meget mere stat med en fordelingspolitik, der lægger sig mere op ad den gennemsnitlige amerikanske, eller følge Trumps politik, som skrevet står i Matthæusevangeliet: “For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”
Effekten på økonomien og dermed på markederne er der uenighed om. Nogle økonomer læner sig op ad, at en fortsat ultralempelig finanspolitik fortsat er en given ting. Det holder hånden under både realøkonomien og finansmarkederne.
Andre, som den kendte økonom Stephen Roach, fhv. formand for Morgan Stanley, påpeger, at et dollarkollaps inden udgangen af 2021 kan blive konsekvensen af pengeudpumpningen, ligesom der er mere end 50 pct. risiko for en ny recession.
Men hverken en ny præsident eller kongres med en ny sammensætning vil stoppe de stimuli, der skal bringe USA’s økonomi tilbage til styrken for knap et år siden.
Det samme gælder USA’s centralbank. Fed-chefen, Jerome Powell, har stort set lagt hovedet på blokken; renten bliver ikke hævet før om tidligst to-tre år.
Kun størrelsen af den historisk store strøm af underskudsfinansierede stimuli til økonomien vil variere afhængigt af valget. Med Trump i Det Hvide Hus er et fortsat stort underskud på det føderale budget garanteret. Præsidenten er ingen budgetmæssig høg. USA’s statsgæld er i år vokset i rekordtempo, og det vil fortsætte i 2021. Men konsensus i økonomkredse er, at selv en gæld, der nærmer sig 100 pct. af bnp, ikke er faretruende, fordi nulrenterne løbende gør serviceringen af gælden billigere.
Joe Biden planlægger at bruge endnu flere penge end Trump, men vil hente to tredjedele af de ekstra udgifter ind med nye skatter. Hans program tilsiger nye programmer med samlede udgifter på i alt 6 billioner dollar, hvoraf de 4 billioner skal finansieres med nye skatter. Dermed øges det samlede budgetunderskud i perioden med 2 billioner dollar.
