Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj siger, at russiske snigmordere nu går direkte efter at dræbe ham og på den måde svække toppen af det ukrainske demokrati.
“Ud fra vores informationer har fjenden identificeret mig som det første mål,” siger den ukrainske præsident på en video sendt ud tidlig fredag morgen. Han forklarer sin befolkning, at “min familie er det næste mål. De vil ødelægge Ukraine politisk ved at dræbe statsoverhovedet,” siger Zelenskyj, der til lejligheden ikke var iklædt sin normale formelle habit og slip, men militærgrøn sweatshirt.