På papiret er det lykkedes for Vestens ledere at vedtage flere og hårdere sanktioner mod Rusland, end mange troede muligt. I Europa taler stats- og regeringscheferne gerne om de historiske skridt, de har taget, og den stærke fælles front, de har dannet mod Putins aggression. Men virker det i praksis? Ikke så godt eller så hurtigt, som man kunne have håbet og ønsket.
For Europas virksomheder er det allerede en kæmpe udfordring at finde vej i sanktionsjunglen og ikke komme til at træde ved siden af. Men hvis EU skal lukke huller i sanktionsregimet, kan resultatet blive endnu flere restriktioner – bl.a. rettet mod aktører i tredjelande, der mistænkes for at hjælpe Rusland med at finde smuthullerne. Af et nyt holdningspapir, som har støtte fra 12 EU-lande inklusive de største lande, Tyskland og Frankrig, fremgår det, at der skal sættes hårdere ind for at lukke huller, og at 2023 skal være året, hvor man “med succes bekæmper omgåelse”.
