ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Italiensk aktiemarked vokser efter udsigt til tidligere ECB-chef som ny regeringsleder – især bankaktier stiger markant

Især italienske bankaktier

stiger markant på udsigt til, at Mario Draghi kan gennemføre reformer i Italien

Efter sit møde med præsident Sergio Mattarella er fhv. ECB-chef Mario Draghi (billedet) nu i færd med at undersøge mulighederne for regeringsdannelse. Foto: Francesco Ammendola/Reuters/Ritzau Scanpix
Efter sit møde med præsident Sergio Mattarella er fhv. ECB-chef Mario Draghi (billedet) nu i færd med at undersøge mulighederne for regeringsdannelse. Foto: Francesco Ammendola/Reuters/Ritzau Scanpix

Investorerne i de største italienske banker er begejstrede for udsigten til, at fhv. ECB-chef Mario Draghi kan blive ny italiensk regeringsleder. Indekset over italienske bankaktier steg onsdag med 3,8 pct. og enkelte af de største banker med ca. det dobbelte.

En direkte konsekvens af, at kurserne på italienske statsobligationer – som bankerne har rigtig mange af – og rentespændet til de tiårige tyske bunds faldt til 102 basispunkter, det laveste niveau i fem år.

I betragtning af, at Mario Draghi har indskrevet sig i den europæiske historie som manden, der med stort set tre ord – “whatever it takes” – stoppede gældskrisen i 2012, overrasker de betydelige markedsreaktioner. Italien er økonomisk og sundhedsmæssigt på et sted, hvor stabilitet er en udpræget mangelvare. “Og hvis du vil have en teknokrat, finder du ikke nogen bedre,” siger Neil Wilson, chefanalytiker, Markets.com, til Bloomberg.

Vi tvivler på, at Draghis tilgang til at styre pandemien vil være meget anderledes

Nicola Nobile, cheføkonom for Italien, Oxford Economics

“Vi tvivler på, at Draghis tilgang til at styre pandemien vil være meget anderledes. Hans virkelige fordel er forholdet til kollegaerne i EU,” mener Nicola Nobile, cheføkonom for Italien, Oxford Economics, der henviser til, at Italien er gået i stå med planen for, hvordan man vil anvende de over 200 mia. euro, landet har udsigt til fra EU's nye hjælpefond med 750 mia. euro. “En regering ledet af Draghi vil kunne skabe fremskridt med en stærk plan,” forudser Nicola Nobile, der tilføjer, at Draghi også vil kunne “gennemføre andre reformer, der kan hjælpe Italien med at slippe fri af den stagnation, der har forfulgt økonomien de seneste år”.

Det er anvendelsen af de enorme EU-tilskud, der fik den seneste regering til at falde, da Matteo Renzi, fhv. premierminister og nuværende leder af det lille parti Italia Viva, i protest mod fhv. premierminister Giuseppe Contes planer trak sig. Renzi var utilfreds med, at mange af pengene skulle bruges til direkte hjælp til virksomheder og borgere og for få investeres med henblik på fremtiden.

73-årige skuldre

Nu er regeringskrisen forvandlet til et enorm forventningspres på Mario Draghis 73-årige skuldre. “Han er den mest troværdige option over for Italiens politiske udfordringer, herunder potentielle strukturreformer,” lyder det fra Giovanni Montalti, analytiker, storbanken UBS.

Udfordringen for Draghi som regeringsleder vil være, at han nu skal gøre alvor af, hvad han som chef for ECB i Frankfurt konstant krævede af eurolandene. Nemlig reformer, der kan øge det økonomiske potentiale. Men Italien har i årtier været reformresistent. Som det eneste euroland har Italien stadig en mindre økonomi end før 2009 og finanskrisen. I landet, der engang var såre stolte af Il sorpasso,da man passerede Storbritannien i økonomisk størrelse, er meget gået i stå. Draghi vil som regeringschef skulle kæmpe med covid-19-pandemien, konsekvenserne af nedlukningerne, krav om reformer og moderniseringer og en grøn og digital plan for anvendelse af 209 mia. euro, der kan godkendes i EU-Kommissionen.

Det er på sådanne tidspunkter, at italienske præsidenter har for vane at hidkalde teknokrater, ofte fra centralbanken, Banca d'Italia, til at styre landet. Senest efter et sammenbrud i Silvio Berlusconis sidste regering i 2011, hvor Mario Monti, der i Bruxelles havde skabt sit renommé som en effektiv konkurrencekommissær, blev sat i spidsen for et teknokratregering. Mens Montis skatteforhøjelser og pensionsreformer blev kun mødt med klapsalver i resten af EU, ikke på den italienske hjemmebane. Han beskyldes for at have fyret op under den italienske euroskepsis og populisme, der fødte bl.a. Femstjernebevægelsen og højrefløjspartierne Lega og Italiens Brødre.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis