Det er en velkendt huskeregel, at hvis noget bliver understreget lidt for grundigt lidt for mange gange, så er det som regel fordi, det ikke er så sikkert endda. I EU-Kommissionens nye energiudspil er der strøget forsikringer om den grønne omstillings gavn og nytte ud med rund hånd. Omstillingen til ren og bæredygtig energi er “den bedste forsikring mod prischok i fremtiden”, lyder det. Og selvom prisen på CO2-kvoter er steget, så udgør de kun en mindre del af de samlede stigninger, lyder det fra Kommissionen, der også opfordrer landene til at bruge indtægter fra kvotesystemet til støtteordninger for de hårdest ramte.
På lang sigt er alle enige om, at ambitiøse klimamål og hurtig omstilling er vejen frem. Der er milliardinvesteringer på vej ud i de europæiske økonomier fra den store fælles krisefond, hvoraf mindst 37 pct. skal gå til klimaprojekter. Men det store spørgsmål er, om det er muligt på den korte bane at forhandle om en kæmpestor klimapakke – bl.a. med forslag om at udvide kvotesystemet til boliger, bygninger og vejtransport – mens Europas forbrugere og virksomheder kæmper med dyre energiregninger?
