I en ny stor rapport fra FN’s klimapanel IPCC lyder der mandag klare advarsler til regeringer og beslutningstagere verden over: Hvis I ikke handler nu og det næste årti, vil det være for sent at begrænse den globale opvarmning til både 1,5 og 2 grader.
I klimapanelet sidder repræsentanter for regeringer i 195 lande. De har gennemgået resultater og vurderinger fra hundredvis af førende klimaforskere verden over. I alt har flere end 14.000 videnskabelige studier og rapporter indgået i arbejdet.
Her er et overblik over de vigtigste konklusioner.
Der er ikke længere er tvivl om, hvorvidt de globale klimaforandringer er menneskeskabte. Det er nu sikkert, at “menneskelig indflydelse har opvarmet atmosfæren,” lyder det i rapporten.
Tidligere har man talt om “ekstremt høj sandsynlighed” i FN’s klimarapporter, men nu er sammenhængen “utvetydig”, lyder det.
Temperaturen er steget hurtigere siden 1970 end i nogen anden 50-årig periode gennem 2000 år. I årene 2011-20 var den globale temperatur 1,09 gradere højere end i 1850-1900. Heraf menes menneskeskabte forandringer at have forårsaget 1,07 grader.
Hvis der ikke sker omgående og drastiske reduceringer af udledningerne frem mod 2030, vil det være for sent at holde opvarmningen under 2 grader og helst under 1,5, som det blev aftalt i den globale klimaaftale fra Paris.
Opvarmningen har skabt klimaforandringer, som ikke er set igennem tusinder af år. Nogle af de forandringer, vi allerede ser, vil ikke kunne rulles tilbage igen, lyder det i rapporten. Det gælder især den smeltende is og stigende vandstand i havene.
Selv hvis det lykkes at reducere de globale udledninger markant, vil temperaturen først stabilisere sig igen i løbet af 20-30 år.
Vurderingen lyder også, at kloden risikerer at runde 1,5 graders opvarmning inden for 20 år, muligvis allerede i første del af 2030’erne, og det er tidligere, end man før har varslet.
Opvarmningen giver ekstremt vejr i alle regioner på kloden, og det kommer der mere af.
Der er tegn på ændringer i både frekvensen og intensiteten af det ekstreme vejr, advarer rapporten, og der har siden 1950’erne været flere og mere intense varmebølger end kuldebølger.
Klimaforandringer vurderes også at give flere intense regnvejr, oversvømmelser og tørker. Forandringerne påvirker sandsynligvis også regnmønstrene, så der i nogle områder falder mere regn og andre steder mindre regn end før.
I kystområder vil der komme stigende vandstand med flere og mere alvorlige oversvømmelser i hele dette århundrede. Ekstremt høj vandstand, der tidligere opstod en gang hvert 100. år, kan blive noget, der sker årligt i slutningen af århundredet, lyder det.
I Arktis stiger temperaturen ca. dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Det vil betyde, at både gletsjerne og isen smelter, og om sommeren vil der komme perioder helt uden havis. I 2011-20 nåede udbredelsen af havis det laveste niveau siden 1850.
Selv hvis det lykkes at holde opvarmningen under 1,5 grader, kan vandstanden forventes at stige resten af dette århundrede. På lang sigt kan vandstanden stige mindst 2-3 meter over de næste 2000 år og 2-6 meter, hvis opvarmningen holdes under 2 grader.
Vandstanden er allerede steget mere siden 1900 end over noget andet århundrede de seneste 3000 år. Siden 1960’erne er der observeret tæt på en fordobling i antallet af oversvømmelser i kystområder.
I byerne rundt om på kloden vil klimaforandringerne give særlige udfordringer. Det gælder både i form af hedebølger og oversvømmelser forårsaget af såvel regnvejr som stigende vandstand.
Mandagens rapport er det første kapitel af fire, der tilsammen danner klimapanelet IPCC’s sjette hovedrapport i 2021-22. Den er på i alt næsten 4000 sider med et 42-siders resumé for politiske beslutningstagere. Den seneste hovedrapport fra IPCC udkom i 2013-14.
