BØRSEN BÆREDYGTIG
1
Bæredygtig
Topchefer fra Ørsted og Vestas i appel til politikere: Mål virker ikke uden handling
2
Udland
FN’s klimapanel sender dyster rapport på gaden: Her er hovedpunkterne
Bæredygtig
Topchefer fra Ørsted og Vestas i appel til politikere: Mål virker ikke uden handling
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Den globale opvarmning er menneskeskabt og kræver hurtig og drastisk handling, lyder det i ny FN-rapport. Topchefer fra Ørsted og Vestas sender åben appel til regeringer

Langsigtede mål virker ikke uden hurtig handling, lyder appellen fra Ørsteds topchef Mads Nipper, efter at FN’s klimapanel IPCC har sendt en næsten 4000-siders rapport på gaden med dystre advarsler til politiske beslutningstagere kloden over.

Hvis der ikke bliver skredet til handling i dette årti og sikret hurtige, drastiske reduktioner i udledningen, vil det være for sent at indfri målet om at holde den globale opvarmning under 1,5-2 grader, lyder det i FN-rapporten.

Mads Nipper fremhæver i en skriftlig kommentar, at produktion og forbrug af energi tegner sig for over 73 pct. af den globale udledning af drivhusgasser – og han tager et Elvis-citat i brug, for at markere at det haster med at få omstillet til grøn energi:

“Som Elvis Presley sang det i sin tid: A little less conversation, at little more action, please,” lyder det fra Nipper.

I Ørsted oplever man, at “den grønne omstilling bliver forsinket på grund af manglende lovgivningsmæssige og institutionelle rammer og politikker,” fastslår direktøren og fortsætter: “Vi kender i vid udstrækning de løsninger, der skal til. Jeg vil gerne opfordre verdens regeringer til at gå 100 pct. ind for dette ved at iværksætte initiativer, der accelererer omstillingen.”

Også Henrik Andersen, adm. direktør i Vestas, appellerer til politiske ledere rundt om i verden:

“De ekstreme vejrforhold, vi har set de sidste måneder, viser, hvad vi har i vente, og IPCC-rapporten understreger, at vi skal handle nu,” skriver han i en mail til Børsen.

“Vestas har en vigtig rolle at spille i at skabe en mere sikker og bæredygtig fremtid, men det kræver politisk vilje at sikre den nødvendige udbygning af vedvarende energi og langt flere grønne investeringer,” skriver Vestas-direktøren.

Han efterlyser f.eks. “mere smidige rammebetingelser og mere smidig lovgivning” for opsætning af vedvarende energi på globalt plan, ligesom han mener, at en større del af de midler, der bruges på genopretning efter pandemien, burde gå til grønne investeringer.

“Code red”

I FN-rapporten lyder det for første gang, at sammenhængen mellem menneskeskabte udledninger og global opvarmning er “utvetydig” – ifølge den danske professor og klimaforsker Sebastian Mernild en “markant melding.”

Effekterne er “hidtil usete” i tusinder af år, og nogle af dem er det allerede for sent at rulle tilbage, lyder det. I en kommentar kalder FN’s generalsekretær, António Guterres, rapporten for en “code red” for menneskeheden:

“Hvis vi samler alle kræfter, kan vi afværge en klimakatastrofe. Men som rapporten gør klart, er der ingen tid til forsinkelser og ingen plads til undskyldninger,” siger han.

I november skal Storbritannien være vært for endnu et klimatopmøde, COP26 i Glasgow, hvor regeringer fra alverdens lande skal drøfte ambitioner og handling. I Paris i 2015 blev det aftalt at holde den globale opvarmning under 2 grader og helst ikke over 1,5 grader. Men det halter stadig med handlekraften, sagde den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S), på et pressemøde mandag.

Han kaldte den nye rapport for “meget, meget alvorlig læsning” og sagde, at “hvis ikke de allerede gjorde det, så burde alarmklokkerne bimle og bamle hos alle, der har nogen som helst indflydelse.” Men ministeren fortalte også, at han for nylig deltog i et indledende ministermøde frem mod COP26, og at forhandlerne fortsat er “langt fra mål.”

Både når det gælder landenes reduktionsmål og især de største udlederes mål, skal der leveres mere, og det skal der også, når det handler om finansiering til klimaomstilling og tilpasning i frontlinjelandene, mener Dan Jørgensen:

“Verdens rige lande har lovet 100 mia. dollar om året i finansiering. Det bliver der ikke leveret på endnu.”

I Dansk Industri siger klimapolitisk chef Anne Højer Simonsen, at alle må bidrage til klimaomstillingen – både borgere, erhvervsliv og stater, og at også de danske politikere har et ansvar:

“Hvis erhvervslivet skal kunne bidrage bedst muligt, skal der træffes beslutninger om en klog klimabeskatning, og der skal sættes de rigtige rammer for udvikling og brug af grønne teknologier og løsninger,” siger hun.

Vildt vejr

Den nye rapport fra FN lander efter en sommer, der bl.a. har budt på voldsomme oversvømmelser i Tyskland og Belgien og derefter en hedebølge i Sydeuropa, som har forårsaget voldsomme skovbrande. Det ekstreme vejr kommer der kun mere af, varsler rapporten.

Siden 1850 er temperaturen steget med 1,09 grader, og langt hovedparten vurderes at være forårsaget af drivhusgasser. Rapporten slår også fast, at temperaturen er steget hurtigere, og at forandringerne er eskaleret over de seneste årtier. Sebastian Mernild, som selv har bidraget til rapporten, siger, at forskerne i dag har et bedre data-, model- og vidensgrundlag end for få år siden.

“Vi har et bedre billede af de forventelige fremtidige tendenser.”

LÆS MERE OM SAMME EMNE
Udland
FN’s klimapanel sender dyster rapport på gaden: Her er hovedpunkterne

I en ny stor rapport fra FN’s klimapanel IPCC lyder der mandag klare advarsler til regeringer og beslutningstagere verden over: Hvis I ikke handler nu og det næste årti, vil det være for sent at begrænse den globale opvarmning til både 1,5 og 2 grader.

I klimapanelet sidder repræsentanter for regeringer i 195 lande. De har gennemgået resultater og vurderinger fra hundredvis af førende klimaforskere verden over. I alt har flere end 14.000 videnskabelige studier og rapporter indgået i arbejdet.

Her er et overblik over de vigtigste konklusioner.

Opvarmning er “utvetydigt” menneskeskabt

Der er ikke længere er tvivl om, hvorvidt de globale klimaforandringer er menneskeskabte. Det er nu sikkert, at “menneskelig indflydelse har opvarmet atmosfæren,” lyder det i rapporten.

Tidligere har man talt om “ekstremt høj sandsynlighed” i FN’s klimarapporter, men nu er sammenhængen “utvetydig”, lyder det.

Temperaturen er steget hurtigere siden 1970 end i nogen anden 50-årig periode gennem 2000 år. I årene 2011-20 var den globale temperatur 1,09 gradere højere end i 1850-1900. Heraf menes menneskeskabte forandringer at have forårsaget 1,07 grader.

Hvis der ikke sker omgående og drastiske reduceringer af udledningerne frem mod 2030, vil det være for sent at holde opvarmningen under 2 grader og helst under 1,5, som det blev aftalt i den globale klimaaftale fra Paris.

Effekter uden fortilfælde

Opvarmningen har skabt klimaforandringer, som ikke er set igennem tusinder af år. Nogle af de forandringer, vi allerede ser, vil ikke kunne rulles tilbage igen, lyder det i rapporten. Det gælder især den smeltende is og stigende vandstand i havene.

Selv hvis det lykkes at reducere de globale udledninger markant, vil temperaturen først stabilisere sig igen i løbet af 20-30 år.

Vurderingen lyder også, at kloden risikerer at runde 1,5 graders opvarmning inden for 20 år, muligvis allerede i første del af 2030’erne, og det er tidligere, end man før har varslet.

Mere ekstremt vejr

Opvarmningen giver ekstremt vejr i alle regioner på kloden, og det kommer der mere af.

Der er tegn på ændringer i både frekvensen og intensiteten af det ekstreme vejr, advarer rapporten, og der har siden 1950’erne været flere og mere intense varmebølger end kuldebølger.

Klimaforandringer vurderes også at give flere intense regnvejr, oversvømmelser og tørker. Forandringerne påvirker sandsynligvis også regnmønstrene, så der i nogle områder falder mere regn og andre steder mindre regn end før.

I kystområder vil der komme stigende vandstand med flere og mere alvorlige oversvømmelser i hele dette århundrede. Ekstremt høj vandstand, der tidligere opstod en gang hvert 100. år, kan blive noget, der sker årligt i slutningen af århundredet, lyder det.

Varmt i Arktis

I Arktis stiger temperaturen ca. dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Det vil betyde, at både gletsjerne og isen smelter, og om sommeren vil der komme perioder helt uden havis. I 2011-20 nåede udbredelsen af havis det laveste niveau siden 1850.

Selv hvis det lykkes at holde opvarmningen under 1,5 grader, kan vandstanden forventes at stige resten af dette århundrede. På lang sigt kan vandstanden stige mindst 2-3 meter over de næste 2000 år og 2-6 meter, hvis opvarmningen holdes under 2 grader.

Vandstanden er allerede steget mere siden 1900 end over noget andet århundrede de seneste 3000 år. Siden 1960’erne er der observeret tæt på en fordobling i antallet af oversvømmelser i kystområder.

Risici for byerne

I byerne rundt om på kloden vil klimaforandringerne give særlige udfordringer. Det gælder både i form af hedebølger og oversvømmelser forårsaget af såvel regnvejr som stigende vandstand.

Mandagens rapport er det første kapitel af fire, der tilsammen danner klimapanelet IPCC’s sjette hovedrapport i 2021-22. Den er på i alt næsten 4000 sider med et 42-siders resumé for politiske beslutningstagere. Den seneste hovedrapport fra IPCC udkom i 2013-14.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
21. sep 2021