Med en ny strategi, der lanceres i dag, lægger EU’s klimakommissær Frans Timmermans op til en massiv udbygning af hydrogenindustrien – i håb om at bringe prisen ned og give hydrogen en hovedrolle som en af fremtidens grønne energikilder i Europa.
I strategien, der er vedtaget af EU-Kommissionen onsdag formiddag, lægges der op til, at kapaciteten for den grønne hydrogen skal udbygges til 6 GW og 1 mio. tons i 2024 og videre op til 40 GW og 10 mio. tons i 2030. Dertil kommer så hydrogen fremstillet ved hjælp af fossile kilder som f.eks. naturgas.
I et interview med Børsen og seks andre europæiske medier siger Timmermans, at “det er en kæmpestor ambition. Men vi mener, det er muligt.”
Til sammenligning har en kreds af danske virksomheder, bl.a. Mærsk, DSV, SAS og Ørsted for nylig foreslået et grønt hydrogenanlæg, som skal udbygges fra 10 MW i 2023 til 1,3 GW og 250.000 tons i 2030.
“Det var et emne, der poppede op fra højre og venstre
Frans Timmermans, EU-kommissær
Ifølge Børsens oplysninger har man i EU-systemet arbejdet med et mål for den grønne hydrogen på 4 GW i 2024, men det er indenfor de seneste uger løftet til 6 GW.
Hydrogen produceres ved elektrolyse i anlæg drevet af elektricitet og kan være baseret på enten vedvarende eller fossil energi. Men hydrogen spiller i dag kun en lille rolle i Europas energimiks, og den grønne hydrogen fylder næsten ingenting. Særligt i energiintensive industrier, f.eks. stål og kemikalier, eller i tung transport som lastbiler, skibe og fly, bliver hydrogen spået en vigtig fremtidig rolle.
Frans Timmermans fortæller, at ideen om en samlet europæisk hydrogenstrategi opstod for blot et halvt års tid siden, fordi man i Kommissionen oplevede en hastigt voksende interesse: “Det var et emne, der poppede op fra højre og venstre.”
Kommissæren siger, han er “begejstret” for potentialet, både i form af CO2-reduktioner, bedre luftkvalitet og muligheden for at skabe en helt ny industri og nye europæiske arbejdspladser. Han sætter ikke præcise tal på de nødvendige investeringer, men han siger, at der bliver brug for “hundredvis af mia. euro”.
“Vi er ret optimistiske, fordi vi hører fra den private sektor, at der er stort potentiale for private investeringer
Frans Timmermans, EU-kommissær
“Vi skal sikre, at vi producerer mere hydrogen og på den måde bringer prisen ned. For det andet skal vi sikre, at vi har infrastrukturen til at opbevare og transportere. Og for det tredje skal der være en efterspørgsel, så vi er nødt til at forberede den industri, der skal aftage hydrogen,” siger han og fortsætter:
“Med denne strategi håber vi at stimulere på alle tre niveauer.”
Sammen med strategien lanceres også en ny erhvervsalliance, som skal hjælpe med at mobilisere private midler og sikre, at investeringerne flyder til de mest lovende projekter.
Hvor mange EU-penge, der kan skydes i satsningen, afhænger af kampen om det kommende syvårige budget og en kæmpestor genopretningsfond, som de 27 EU-ledere skal forhandle på et topmøde i næste uge. Men Timmermans regner også med støtte fra de nationale budgetter og ikke mindst fra private investorer:
“Vi er ret optimistiske, fordi vi hører fra den private sektor, at der er stort potentiale for private investeringer på dette område.”
I nogle regioner vil man kunne bruge eksisterende infrastruktur fra f.eks. gassektoren og ombygge, så den bliver hydrogen-kompatibel, siger Timmermans, mens man i andre vil være nødt til at bygge nyt. Han nævner også de seneste års prisfald på havvind som en stærkt motiverende faktor.
“Den bæredygtige energi er blevet meget billigere. Det er et meget vigtigt element. Om et par år vil vi se, at især offshore vindkraft vil få elpriserne til at falde markant. Og dermed vil hydrogen baseret på havvind blive mere attraktivt.”
Den hollandske kommissær er dog ikke klar til at satse på den grønne vedvarende hydrogen alene. Han ser fortsat en rolle for naturgas som en overgangsteknologi og sætter ingen deadline på udfasning af gas, som det ellers har været ønsket i dele af den bæredygtige industri.
“Lad os nu arbejde på det og lad os være pragmatiske,” siger han og fortsætter: “Hydrogen, der ikke er bæredygtig og vedvarende, er ikke fremtiden. Men det er nutiden. Jeg har studeret det på alle mulige måder, og jeg mener, vi har brug for denne overgangsfase, hvis vi vil accelerere.”
Den nye hydrogenstrategi præsenteres sammen med en bredere sektorstrategi med ambitioner om at integrere Europas energisystemer, satse på energieffektivitet og bedre udnyttelse af overskudsvarme, fremme elektrificeringen af samfundet og investere i nye rene energikilder.
Også energikommissær Kadri Simson deltager i dagens præsentation og vil specifikt fremhæve Danmark som eksempel. Det fremgår af hendes talepapir, som Børsen har set:
“I begyndelsen af året besøgte jeg en havvindmøllepark i Danmark, og hvad der slog mig var forskellen mellem de ældre og de nye møller. På blot 30 år er de blevet fire gange større og 20 gange kraftigere. I dag er Europa førende på denne teknologi,” lyder det i Simsons talepapir, som fortsætter:
“30 år er præcis den tid, vi har til at nå frem til klimaneutralitet. Teknologier og løsninger, der kan bringe os hen til målet om nul udledning på en omkostningseffektiv måde, eksisterer allerede. Men de skal udvikles og anvendes i større skala.”
