Kriminel brug af kryptovaluta skal stoppes med en ny EU-forordning. EU-Kommissionen forklarer, at “de fleste kryptoaktiver er uden for EU-reglerne for finansielle serviceydelser og derfor uden beskyttelse for forbrugere og investorer, og dermed øger man risikoen for finansiering af terrorisme og hvidvask.” Men kritikken af, at kryptovalutaer især er brugbar for kriminelle til terrorfinansiering, hvidvask og skatteunddragelse, accepterer professor Jan Damsgaard fra CBS ikke.
-redder
“Blockchain-teknologien og den seneste udvikling indebærer jo, at man altid kan gå ind i systemet og spore, hvor betalingerne er sket og til hvem. Se hvad der skete med løsepengene i den nylige sag i USA, hvor en vigtig olierørledning blev hacket og afpresset løsepenge i bitcoin. FBI fandt de fleste af dem igen. Det er derfor bankerne nu er i forsvarsposition over for kryptovalutaer,” siger Jan Damsgaard.
Især stabelcoins udgør, ifølge EU-Kommissionen, en trussel. Markedet for kryptoaktiver er “af beskeden størrelse og udgør ikke en trussel for stabiliteten,” men at det kan ændre sig med brugen af stabelcoins, fordi man “søger udbredt anvendelse ved at anvende features, der stabiliserer deres værdi og ved at udnytte netværkseffekten fra de virksomheder, der promoverer disse aktiver.” Altså frygt for at private virksomheder kan gøre deres valuta mere tillokkende end nationalbankernes.
“Udbydere af kryptoaktiver og serviceudbydere kan ikke få det fulde udbytte af det indre marked
EU-Kommissionen
Forhandlere fra Europa-Parlamentet og Ministerrådet er ved at nærme sig enighed om det præcise indhold af forordningen. Før den kan vedtages, skal den igennem en trialog-forhandling, hvor også EU-Kommissionen er med. Ifølge Stefan Berger, ordfører på forordningen i Europa-Parlamentet, er det usikkert, hvordan EU-forordningen vil påvirke markedet for eksisterende kryptovalutaer.
“Bitcoin og andre aktiver er under intens diskussion. Men de kan falde uden for pga. af en “bedstefar-klausul,” fordi de var udstedt inden MICA (en EU-regulering af kryptovaluta). I øvrigt gør bitcoin decentrale opbygning regulering kompliceret,” mener Stefan Berger.
En henvisning til, at bitcoin, ether, dogecoins og tusinder af andre kryptovalutaer er decentraliserede, og derfor uden for kontrol af hverken myndigheder eller store virksomheder. Konstant popper nye af disse valutaer op baseret på blockchain-teknologi.
“FBI fandt de fleste af dem igen. Det er derfor, bankerne nu er i forsvarsposition over for kryptovalutaer
Jan Damsgaard, professor, CBS
Modsætningen er stablecoins, digitale valutaer der er bundet op på prisen på en traditionel valuta som dollar eller euro, altså en fiat-valuta. Det aktuelt bedst kendte eksempel er Diem, som Facebook udvikler. Facebooks argumentation for at indføre egen valuta er bl.a., at det stort set vil fjerne høje bankgebyrer, når eksempelvis filippinske og pakistanske gæstearbejdere i den vestlige verden eller i Mellemøsten sender penge hjem til familierne. Ligesom hundrede-millioner-vis af mennesker ikke har en bankkonto, men har en mobiltelefon, hvorfra de kan overføre digitale penge.
Begrundelsen for den kommende EU-forordning er også at “udbydere af krypto-aktiver og serviceudbydere ikke kan få det fulde udbytte af det indre marked,” fordi der ikke er ensartede regler overalt i EU. På præcis samme måde som med salg af alle andre varer og tjenesteydelser, ønsker Kommissionen altså ensartede regler og tilsyn.
I Kommissionens udspil skal ECB og European Banking Authority komme med en “ikke-bindende” vurdering af ansøgninger om brug af og handel med kryptovalutaer. Men parlamentets Stefan Berger vil have den ordlyd i forordningen ændret, så det bliver sådan, at “hvis ECB kommer med en negativ holdning på grund af pengepolitiske overvejelser, skal den kompetente myndighed afvise ansøgningen om autorisation og informere ansøgerne om beslutningen.”
