Analyse: Trump lemper biltold – men storroser egne bedrifter
“Intet kan stoppe mig,” erklærede Trump på et vælgermøde i Michigan natten til onsdag dansk tid. I flyet havde han dog netop underskrevet to dekreter, som delvist tilbageruller told på bilindustrien
30. apr. 2025 KL. 07.26
Gem til senere
Donald Trump rundede 100 dage som genvalgt præsident, og tirsdagen blev et godt billede på hele præsidentens første stormfulde tid i Det Hvide Hus: Han besluttede at tilbagerulle dele af den told, han har lagt på importerede biler. Men mødte samtidig op i bilstaten Michigan for at holde et vælgermøde, hvor han storroste sine egne resultater og lovede at fortsætte uforfærdet med sine tiltag.