ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lange udsigter til fremgang i presset busbranche: "Hvis vi for et år siden havde vidst, at verdenssituationen så ud som nu, havde vi nok ikke bestilt fire busser til levering kun en måned efter, at statsministeren lukkede Danmark helt ned."

Der mangler turister og øvrige gæster i busserne og mere opmærksomhed på en trængt branche, mener busdirektør. Ny fremgang har lange udsigter

"Uanset hvor dystert hele turismesituationen ser ud, skal vi nok få et fungerende setup fremadrettet. Men det kræver selvfølgelig fokus på løbende tilpasning,” siger Peter Lading, indehaver af Todbjerg Busser med omkring 65 turist- og rutebusser. Foto: PR/Todbjerg Busser
"Uanset hvor dystert hele turismesituationen ser ud, skal vi nok få et fungerende setup fremadrettet. Men det kræver selvfølgelig fokus på løbende tilpasning,” siger Peter Lading, indehaver af Todbjerg Busser med omkring 65 turist- og rutebusser. Foto: PR/Todbjerg Busser

Busvirksomheden Todbjerg Busser fra Brabrand ved Aarhus er en del af en presset branche, hvor aflysninger i hobetal har præget året, ikke mindst fordi, turisterne fra ind- og udland er blevet væk fra busrejserne.

“Hvis vi for et år siden havde vidst, at verdenssituationen så ud som nu, havde vi nok ikke bestilt fire busser til levering kun en måned efter, at statsministeren lukkede Danmark helt ned. Men uanset hvor dystert hele turismesituationen ser ud, skal vi nok få et fungerende setup fremadrettet. Men det kræver selvfølgelig fokus på løbende tilpasning,” siger Peter Lading, indehaver af Todbjerg Busser med omkring 65 turist- og rutebusser.

Pro selvstændig
Hummereksportør øjner skrøbelig fremgang: "Det hele hviler på en knivsæg"

“Stort set alt vores kørsel til udlandet er aflyst, både for egne virksomhedskunder og for de rejseselskaber, vi kører for. Alt står helt stille. Turistkørsel er også typisk uden faste aftaler og blot booket fra tur til tur uden nogen garanti for omfang, og nu når der ikke er turister, koncerter, sportskampe, konferencer og alle mulige events, så holder busserne desværre alt for meget her på pladsen,” siger Peter Lading.

Alt står helt stille

Peter Lading

Han glæder sig dog over, at virksomheden trods alt er heldigt stillet med en del fast kørsel på kontrakt, der giver et fornuftigt forretningsgrundlag.

Bombet ned

Busdirektøren savner dog mere opmærksomhed om branchen, der står i skyggen af trængte flyselskaber og hoteller.

“Der har i medierne været stor fokus på vanskelighederne i fly- og hotelbranchen, men turistbusbranchen er ligeledes bombet helt ned. Hjælpepakkerne har nok har været grund til overlevelse for mange busvirksomheder, der ikke har haft andre faste opgaver inde,” siger Peter Lading.

Pro selvstændig
Messefirma har fyret og rekonstrueret – nu er de overlevelsesdygtige, hvis markedet igen ændrer sig

Han spår, at busbranchen godt kan væbne sig med tålmodighed, før der kommer fuld fart på hjulene igen.

“Tilbage i midten af marts havde vi ikke tænkt, at nedgangen ville blive så markant, som tilfældet er. Og for nuværende tyder alt på, at det desværre går hen og bliver en meget langtrukket affære, inden branchen er på fulde omdrejninger igen. For lige som man troede, at der begyndte at være et lille lys i udsigt, skyllede den seneste virus bølge ind over Aarhus, og alt blev aflyst på ny,” siger Peter Lading.

Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis