Stifter måtte overvinde frygt for at blive irrelevant, da han hyrede driftsdirektør: “Hvad skal jeg lave? Er der overhovedet nogen, der gider at tale med mig mere? For jeg må jo ikke blande mig. Hvem er jeg så?”

Jeg var bare direktør for alt. Sådan beskriver Mads Andreasen sin titel gennem de otte år, der er gået, siden han i 2013 stiftede Badmodul, der sælger konceptbadeværelser. I den periode er virksomhedens omsætning vokset med over 1000 pct., og firmaet er gået fra at have 2 til 56 ansatte.

For nylig flyttede Badmodul i nye, større lokaler i Hvidovre, og her har Mads Andreasen for første gang fået sit eget kontor.

“Så jeg ikke blander mig for meget,” siger han med et smil.

Men der er sandhed bag bemærkningen. For i november ansatte han for første gang en driftsdirektør, som også købte sig ind som medejer af virksomheden.

Ansættelsen af Christian Hindborg Johansen markerer kulminationen på tre år, hvor Mads Andreasen gradvist har lært at uddelegere mere og mere ansvar, i takt med at virksomheden har udviklet sig fra startup til etableret firma.

I dag ville Mads Andreasen ønske, at han havde haft en som Christian Hindborg Johansen med tæft for systemer og struktur med ombord helt fra starten.

Men sådan har han ikke altid haft det. For det har krævet både tid og hårde indre kampe at acceptere ansættelsen af en meddirektør.

Det var Badmoduls bestyrelsesformand Peter Knudsen, der først bragte emnet på bane.

Efter en aften, hvor han og Mads Andreasen havde været ude at spise og drøfte forretningen, som de typisk gør med 14 dages mellemrum, sagde formanden:

“

Hvad skal jeg lave? Er der overhovedet nogen, der gider at tale med mig mere? For jeg må jo ikke blande mig. Hvem er jeg så?

Mads Andreasen, stifter og medejer af Badmodul

“Mads, jeg tror, at du skal overveje at ansætte en direktør til at tage sig af driften nu. Du er ikke dygtig til drift.”

Mads Andreasen tyggede på den opfordring i et par dage.

“Så ringede jeg til Peter og sagde: Jeg synes, det er en dårlig idé. Jeg er altså god til det. Jeg er en god leder,” fortæller han.

At være en god leder handlede i Mads Andreasens optik primært om at være den, der har alle løsningerne. Af samme grund befandt en stor del af al viden i Badmodul sig oppe i hans hoved.

Budget og finansielle mål var noget, som kun Mads Andreasen kendte til, ligesom forventningerne til de ansatte og deres præcise ansvarsområde var noget, de skulle spørge om fra opgave til opgave eller gætte sig til selv.

Det betød, at medarbejderne kom til Mads Andreasen med alt.

“Søren (produktionschef og partner,red.) skulle f.eks. komme til mig, hver gang han skulle forhandle løn med en håndværker,” fortæller han.

Der var ingen nedskrevne procedurer for de forskellige opgaver og processer – f.eks. for løn – så de enkelte afdelingschefer kunne se, at hvis en håndværker skal have den højeste løn, skal vedkommende kunne de her konkrete ting.

“Det lyder så simpelt og nemt, og jeg havde også nogle idéer til, hvordan man kunne gøre det, jeg kunne bare ikke få det gjort,” fortæller Mads Andreasen.

I løbet af ugerne, efter han havde skudt forslaget om en driftsdirektør ned, mærkede Mads Andreasen, hvor frustreret han egentlig var over, at “alle de andre” ikke tog ansvar og bare overlod tingene til ham.

“Hvorfor kommer I ikke med det, jeg har behov for?,” spurgte han, hvortil medarbejderne svarede:

“Jamen, vi ved ikke, hvilken rapportering det er, du har behov for.”

Det var ikke fordi, Mads Andreasen ikke ville dele. Men en række bekymringer stod i kø, når det kom til at skulle hive en direktør ind i ledelsen sammen med ham.

“Det handlede om, at jeg skulle vinde kampen over mit ego, at jeg ikke længere skulle være den kloge, som alle går til med deres problemer. At jeg ikke skulle være nummer et,” siger han.

Virksomheden er, som for mange andre iværksættere, Mads Andreasens hjerteblod, og han var bange for at glide i baggrunden og blive irrelevant.

“Når vi til næste år har tjent en masse penge, så vil det være Christian, de synes er fantastisk og ikke mig,” siger Mads Andreasen.

Også i relationen til de ansatte var han bange for at blive ensom.

“Når jeg har gået en tur med min hund om aftenen og har fået en idé, så har jeg jo også ringet til min produktionschef eller salgschef, og så har vi talt sammen, for vi har et nært forhold. Så jeg følte lidt, at jeg også skulle sige farvel til nogle af mine venner,” fortæller Mads Andreasen, der også var bekymret for, hvad han egentlig skulle gøre af sig selv, hvis der kom en driftsdirektør ind i firmaet.

“Hvad skal jeg lave? Er der overhovedet nogen, der gider at tale med mig mere? For jeg må jo ikke blande mig. Hvem er jeg så?,” lød nogle af de tanker, der kørte rundt i hovedet.

“Det var nok lidt en selvværdsting,” siger han.

Sidst, men ikke mindst, var der også den udfordring, at en ny direktør uvægerligt koster penge – et ømt punkt for en krejler som Mads Andreasen, der altid har været mand for at forhandle en løn ned til 207 kr. i timen i stedet for 210 og som har haft “ondt i maven” hver eneste gang, han har skullet ansætte en funktionær til administrative opgaver.

Men han har de seneste år lært, at bygger man tårnet højere og højere uden at støbe et ordentligt fundament – altså en organisation, der kan bære væksten – så holder det ikke i længden.

Alle bekymringerne om hans egen rolle blev da også en smule mere nuancerede ved nærmere eftertanke.

Han ville nok trods alt ikke blive helt ligegyldig, for han sad stadigvæk på en masse viden, som en driftsdirektør ville have brug for. Og de vigtigste mennesker – hans familie og venner – holdt jo ikke af ham, fordi han var eneleder af sin egen virksomhed.

“De var jo også mine venner, før jeg stiftede en virksomhed,” siger han.

“Så det er jo lige meget.”

Så Mads Andreasen begyndte at tage nogle samtaler med Christian Hindborg Johansen, som Badmodul i en periode havde brugt som ekstern konsulent.

“Og så gik det bare op for mig, efter at Christian og jeg havde talt sammen flere gange, at alt det, som jeg virkelig ikke synes er spændende, det synes Christian er spændende. F.eks. at sørge for at processer bliver nedskrevet og sørge for, at de daglige ledere har de rette redskaber, og at viden ikke gemmer sig nogen steder.”

I start december blev Christian Hindborg Johansen derfor en del af holdet på Industriholmen i Hvidovre som driftsdirektør og medejer med en andel på 20 pct. Mads Andreasen gik sammen med flere andre partnere en smule ned i løn for at finansiere den nye driftsdirektør.

“Jeg vil meget hellere have 10 pct. af en kæmpe succes end 90 pct. af virksomheden, som den er nu,” siger Mads Andreasen om det økonomiske “offer” og tilføjer:

“Det koster penge at tjene penge,” siger han, et princip, han har lært af Peter Knudsen.

Opgavefordelingen er nu, at Christian Hindborg Johansen skal opbygge organisationen, så der kommer struktur og klarhed. Han skal helt konkret udarbejde et organisationsdiagram, og alle roller skal defineres, så hver medarbejder ved præcist, hvad hans eller hendes ansvar er, og så de kan identificere ansvarsmæssige “huller” i organisationen. Det indebærer bl.a., at hver afdelingschef får en helt klar definition af sit ansvarsområde og fuldt mandat til at træffe beslutninger inden for det område – uden indblanding fra Mads Andreasen.

Han skal i stedet fokusere på at udvikle strategien, brandet og historiefortællingen omkring Badmodul samt bruge sit sælgergen til at få store aftaler med f.eks. boligselskaber i hus.

Det betyder, ifølge ham selv, at han bliver langt mere produktiv, end hvis han skulle bruge en masse energi på de organisatoriske opgaver, der nu ligger på Christian Hindborg Johansens bord.

“Jeg kan bidrage meget bedre til virksomheden på den måde end tidligere, hvor jeg måske kun har kørt med halv kraft. For det er ikke nemt at hive sig op til noget, man ikke synes er særligt interessant,” siger Mads Andreasen, der nu også får tid til at fokusere på alle de idéer for virksomheden, der indtil videre har stået og samlet støv på en liste på computeren. Og så skal de realiseres i samarbejde med Christian Hindborg Johansen.

“Så snart jeg har fundet en god idé – og jeg kan overbevise Christian om, at det er en god idé – så kan Christian sige, hvornår resten af organisationen er klar, til at jeg kører den ind, i stedet for at jeg bare propper den ned i halsen på dem,” siger Mads Andreasen, der oplever, at de ansatte har taget godt imod den nye ledelseskonstellation.

I stedet for at arbejde ud fra en dagsorden dikteret af brandslukning, hvor Mads Andreasen er den “brandmajor”, man går til med alt, er Christian Hindborg Johansen nu ved at opbygge de systemer, der dels skal forebygge, at brandene opstår, dels sikre klare kommandoveje, når der opstår spørgsmål og problemer.

“I stedet for at jeg bliver flaskehals, så kan jeg blive den, der hele tiden kan sætte barren, uden at jeg kvæler de andre i ambitionen,” siger Mads Andreasen.

Ifølge Badmodul-direktøren er det vigtigste, han har lært af forløbet, at “verden snurrer ikke rundt om Mads”; en erkendelse, der stadig er ved at synke ind.

For det er svært at give slip.

Forleden aften sender en af Badmoduls sælgere en sms i en fællestråd med et spørgsmål om, hvordan han skal håndtere en kunde. Mads Andreasen snakker med sin kæreste, men læser beskeden og bliver med det samme fraværende.

Egentlig er det salgschef og partner Rasmus Dahl Petersens ansvar at besvare spørgsmålet, men Mads Andreasen må kæmpe for at holde tommelfingrene væk fra telefonen.

“Jeg kan ikke tænke på andet end at svare ham, for det var et ret stort salg. Det måtte helst ikke glippe,” fortæller Mads Andreasen.

Selvom kl. er 23.15, og han egentlig er gået i seng, kan han ikke falde i søvn.

“Jeg kigger hele tiden: Har salgschefen svaret? Har han svaret? Har han svaret?”

Mads Andreasen ved, at det ikke er hans opgave at svare på spørgsmålet, og at han risikerer at underminere salgschefens autoritet ved at svare.

Men tankerne kører rundt i hovedet på ham, det kribler i fingrene, og han kan næsten ikke være i selv.

“Til sidst tænker jeg: Jeg bliver nødt til at svare. Hvad nu hvis der sker noget?”

Så han svarer på sms'en.

Der gik 18 minutter.

“Og det kan jo være, at Rasmus (Dahl Petersen,red.) egentlig bare ville have svaret ham på et opkald næste morgen. Sælgeren havde jo ikke ringet til kunden om aftenen alligevel,” siger Mads Andreasen, der også skal overvinde sig selv, når en medarbejder ringer med et spørgsmål, som det egentlig er Christian Hindborg Johansens opgave at svare på.

“

Det tager noget tid. Det der med at smide nøglerne til slottet og så bare smutte, det tror jeg, man bliver sindssyg af

Christian Hindborg Johansen, driftsdirektør og medejer i Badmodul

“Så må jeg sige: OK, det kan jeg godt høre, du siger. Det er du nødt til at tale med Christian om. Jeg bliver nødt til lige pludselig at lade være med at kommentere på sådan nogle ting.”

Ifølge Christian Hindborg Johansen er det forståeligt, at Mads Andreasen ikke er helt tryg ved at give alt ansvar fra sig fra dag ét.

“Det tager noget tid. Det der med at smide nøglerne til slottet og så bare smutte, det tror jeg, man bliver sindssyg af,” siger Christian Hindborg Johansen, der understreger, at han og afdelingscheferne også har en opgave i at vise Mads Andreasen, at han trygt kan give slip.

“Jeg tror, det er vigtigt, at der er plads til en overgangsperiode: Så fik vi styr på det, så fik vi styr på det osv. Så kan det være, at man til sidst dropper helt at være med på sms-tråden,” siger Christian Hindborg Johansen.

Det gælder ifølge Mads Andreasen om at komme til den erkendelse, at han ikke er den bedste til alt.

“Man skal vinde over sit eget ego. Man skal vide, at andre er dygtigere end en selv – og heldigvis for det.”

For Badmodul-stifteren har det hjulpet at tænke på virksomheden ud fra et billede, som bestyrelsesformand Peter Knudsen gav ham: at se firmaet som et krydstogtskib.

“Jeg er stadig kaptajnen, der sætter retningen for, hvor vi skal han. Jeg har bare fået en førstestyrmand,” siger han.

“Det er stadigvæk min vision og mission, vi løber efter. Jeg har bare fået en partner, der kan hjælpe med at eksekvere.”