Produktudvikling og nyansættelser er ikke aktiviteter, man normalt forbinder med en kriseperiode.
Men det var de centrale elementer i den coronastrategi, som den tre år gamle Aarhus-virksomhed Frameo satte i søen, da virksomhedens kunder – kinesiske elektronikfabrikker – med ét lukkede ned i årets første måneder.
Frameo blev stiftet i 2015 af erhvervsmand Torben Ulrich og studiekammeraterne Emilie Christiansen, Nikolaj Schmidt og Kasper Borup. De tre it-studerende fik idéen til rammer, der kunne vise billeder uploadet via Facebook, der skulle gavne ensomme ældre. De tre studerende fik god feedback og mødte Torben Ulrich, der også er medejer af virksomheden Inter Sales. Torben Ulrich fik idéen til at ændre forretningsmodellen, så virksomheden udelukkende skulle have fokus på at udvikle softwaren, som skulle bruges på billedrammerne, samt den dertilhørende app. Virksomheden udvikler software og en dertilhørende app, som gør slutbrugerne i stand til at sende billeder fra deres smartphone til fysiske billedrammer. Rammerne produceres på fabrikker i Kina og sælges af forhandlere, online og i fysisk detailhandel. 55 brands forhandler i dag Frameos billedrammer.
Frameo, BiQ
“Coronakrisen har lært os at holde hovedet koldt og opsøge de nye muligheder, der opstår,” fortæller medstifter Torben Ulrich.
Frameo udvikler software til billedrammer med en digital skærm tilkoblet wifi, hvor man via en app kan dele billeder og videoer fra sin smartphone til rammerne. Rammerne produceres på fabrikker i Kina og sælges af en række elektronikbrands under eget navn via webshops og i fysiske butikker.
“Vi var ret nervøse for, hvor hurtigt vores fabrikker ville komme op at køre igen. Forhandlerne ville gerne bestille billedrammer, men fabrikkerne var lukkede,” fortæller Emilie Christiansen, medstifter og salgschef i Frameo.
Fabrikkerne stod stille hen i Shenzhen, der populært kaldes Kinas svar på Silicon Valley, og coronavirussen begyndte at sprede sig som en steppebrand, og Frameos primære salgskanal, elektronikmesser i Hongkong, Las Vegas og Berlin, var lukkede. Derfor satsede virksomheden og ansatte endnu en sælger i Kina.
“Vi diskuterede, at det selvfølgelig ville være en ekstra lønomkostning, som vi tilføjer, når vi samtidig ikke ved, hvad coronakrisen vil komme til at betyde for os,” siger Emilie Christiansen.
Men firmaet måtte tage en chance. For Frameos coronastrategi har hele tiden handlet om at tro på produktet og satse på udvikling og salg i stedet for udgiftsstop og forretningsmæssigt vinterhi.
“Vi var nødt til at sige: Hvis vi ikke kan komme på messe, så må vi skrue op andre steder. Så det var et uundgåeligt valg.”
Heller ikke blandt de danske medarbejdere blev der sparet. I stedet for at sende ansatte hjem på lønkompensation fortsatte de fire eksterne konsulenter, Frameo havde ansat, med at kode og videreudvikle på Frameos software og app.
Der blev arbejdet på en like-funktion, der skulle give brugere mulighed for at “synes godt om” eller på anden måde respondere på billeder, der bliver sendt til deres ramme og på den måde interagere med afsenderen.
På den mere tekniske side skærpede firmaets it-folk den funktion, der gør, at billedrammen overalt kan kobles på offentlige wifi-netværk, som man typisk finder på f.eks. hospitaler og plejehjem, hvor mange ældre og syge sad isoleret.
“Vi kunne godt have valgt at sige: Vi skærer lidt ned på de eksterne ansatte, der står for udviklingen, for vi har sådan set et produkt, der fungerer. Men det er vildt vigtigt, at kunderne kan se, at der er en udvikling, så vi bevarer det her stærke produkt, vi har,” siger Emilie Christiansen.
I stedet for at kigge på de tomme ordrebøger fokuserede firmaet på, hvorvidt deres rammer fortsat blev solgt. Frameo kan nemlig registrere, hver gang en ny bruger aktiverer en ramme.
“Selv i en tid, hvor fabrikkerne var lukkede, kunne vi se, at der var salg. Vi fokuserede på: Bliver produktet solgt til slutbrugeren? Hvor meget bliver der solgt? Og så kiggede vi ikke så meget på ordrebøgerne,” fortæller medstifter Torben Ulrich.
Tallene for salget gik den rigtige vej, ligesom firmaet fik positivt feedback fra coronaramte kunder, der købte rammerne på Amazon eller andre webshops og brugte dem til at være sociale på afstand.
Det gav teamet bag Frameo troen på at fortsætte med at udvikle, investere i salg og betale løn til sine medarbejdere, selvom ordre-pipelinen var tom.
I løbet af marts måned begyndte kinesiske fabriksarbejdere igen at tage på job og sætte gang i produktionsmaskinen – og ordrestrømmen til Frameo blev vakt til live.
“Vi fokuserer helt klart på den lange bane
Emilie Christiansen, medstifter og salgschef i Frameo
Frameo satser nu på et rekordoverskud for det forskudte regnskabsår 2020/2021 på 15 mio. kr. mod 1,6 mio. kr. i regnskabet for det forskudte regnskabsår 2019/2020, ligesom virksomheden regner med at nå op på 16 ansatte på Aarhus-kontoret i løbet af det næste år – og tilføje en sælger mere til teamet i Kina.
Har I fået investeringen igen fra den sælger, I ansatte i foråret?
“Det er lidt svært at sige. Det er et mere langsigtet sats, for der er nogle fabrikker, der slet ikke producerer rammerne endnu. Så fra at sælgeren indgår en aftale, til de sætter en produktion op, har en vareprøve og henvender sig, kan det godt strække sig hen over et halvt år. Så vi fokuserer helt klart på den lange bane,” siger Emilie Christiansen.
Virksomhedens største læring fra coronakrisen har været at tro og satse på Frameos produkt, frem for at grave sig ned i besparelser og hjælpepakker.
“Så længe vi bygger et stærkt produkt, så skal det nok klare sådan en krise,” siger hun.
