ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

5 skarpe til smv-lederen: “Det er noget fis, at alle dage skal være fyldt med smil og latter”

For selvstændig rådgiver Sarah Fourian er det afgørende, at både hun selv og hendes team kan være sig selv, når de er på arbejde – også når de har en dårlig dag

"Glem ikke netværket. Vi kan så meget mere, når vi ikke er alene," lyder selvstændig rådgiver Sarah Fourians råd til andre smv-ledere. Foto: PR/Tim Sahlberg
"Glem ikke netværket. Vi kan så meget mere, når vi ikke er alene," lyder selvstændig rådgiver Sarah Fourians råd til andre smv-ledere. Foto: PR/Tim Sahlberg

Sarah Fourian, stifter af virksomheden Fourian, der rådgiver i branding og sociale medier

1. Hvordan starter du arbejdsdagen?

Jeg ville ønske jeg kunne fortælle jer, at jeg vågner ligesom i et eventyr. Frisk, veludhvilet og smilende.

Men,let’s keep it real. Jeg vågner, når vores alarm river mig ud af mine skønne drømme og ind i virkeligheden – en virkelighed jeg holder meget af, og som jeg er meget taknemmelig for.

Pro selvstændig
5 skar­pe til smv-le­de­ren: “Lad være med at bruge energi på det, du ikke kan ændre”

Jeg skal have min friskbryggede kaffe, komplet stilhed og ro for derefter at sidde med min mobil, hvor jeg tjekker op på seneste nyt af nyheder. Det er vigtigt for mig at holde mig opdateret, både for min egen skyld, men også fordi det bidrager til, at jeg kan være med i debatten ude i verden. Jeg afslutter min nyhedslæsning, med at dykke ned i seneste nyt fra min branche, som er i rivende udvikling.

2. Hvad gør du for at bevare gejsten hos dine medarbejdere?

I mit team gør jeg utroligt meget ud af at involvere mig i dem og deres liv.

(...)man skal ikke være bange for at være sig selv – helt som man er

Ikke fordi jeg skal, men fordi det er min natur automatisk ville ‘værne’ om mine medmennesker. Deres succeser giver mig en følelse af succes, og deres hårde dage skal ikke pakkes og gemmes væk; de må hjertens gerne komme frem i lyset og blive vendt og drejet. Det er noget fis, at alle dage skal være fyldt med smil og latter – det er absolut værd at stræbe efter og kæmpe for, men det er langt fra virkeligheden. Vi udfolder os bedst, når vi er trygge, har rammerne til at vokse, og når vi har et team i ryggen, som tror på os.

3. Hvem inspirerer dig i dit arbejde?

Mennesket udgør 100 pct. af min forretning. Kort sagt hjælper jeg mine kunder med at sælge – til mennesker.

Jeg er derfor naturligt inspireret af mennesker. Ikke rige eller berømte, men mennesker generelt. Jeg kunne, hvis jeg havde tiden til det, sidde og betragte mennesker i timevis.

Pro selvstændig
Glad Teknik buldrer afsted på ryggen af computerknas i krisen: “Da vi nåede maj måned 2020, begyndte vi allerede at nærme os, hvad vi havde omsat for i hele 2019”
GladTeknik_MathiasENielsen_AndreasVinther_019.jpg

En anden primær inspiration er mine forældre.

Jeg har fra barnsben af mine forældre fået at vide at ‘not even the skies are the limit’. De har altid haft en stor tiltro til mig – også da jeg som helt ung ikke selv havde det.

4. Hvad er det bedste ledelsesråd, du nogensinde har fået?

At jeg skulle omfavne alle, også mine konkurrenter. At det var spild af tid at lade sig påvirke af, at andre kunne byde ind med noget, tilsvarende det du kan.

Dét råd har jeg har taget med mig gennem hele mit liv – også i dag, som selvstændig.

Jeg kan se utrolig meget potentiale i at vidensdele med mennesker, der er passioneret omkring det samme som jeg. Det styrker os alle, og det tilføjer også mine kunder endnu mere værdi.

5. Hvad er dit bedste råd til andre smv-ledere?

Glem ikke netværket.

Vi kan så meget mere, når vi ikke er alene.

Og man skal ikke være bange for at være sig selv – helt som man er. I et netværk er nøglen også at turde spørge og turde række ud efter ‘hjælp’ – alle vil som oftest gerne hjælpe dig.

Det leder mig helt automatisk hen på et andet råd, jeg lige vil flette ind: at huske at videreudvikle på sig selv og sine kompetencer, evigt.

Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis