ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

10 pct af alle selvstændige ser sig selv gå konkurs i det nye år: “Det er meget alvorlige tal”

Erhvervsorganisation vil

lade virksomhederne vente med betaling af moms og skat. Ellers kan virksomhederne miste livet i konkurser

Bogkæden Arnold Busck gik i foråret konkurs. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Bogkæden Arnold Busck gik i foråret konkurs. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Op mod 10 pct. af alle selvstændige erhvervsdrivende kan gå konkurs, hvis de udskudte betalingsfrister for bl.a. A-skat og moms skal gennemføres i starten af næste år.

Sådan lyder konklusionen fra organisationen Lederne, efter en rundspørge blandt de selvstændige erhvervsdrivende medlemmer.

“Det er meget alvorlige tal. Vi risikerer at se flere selvstændige dreje nøglen om, når betalingerne skal falde,” siger Niclas Praefke, der er cheføkonom i Lederne.

I undersøgelsen svarer 48 pct. af de selvstændige medlemmer, at de har benyttet sig af hjælpepakkerne. Af dem svarer 20,3 pct., at det kan true virksomhedernes overlevelse, når betalingerne skal falde, og der fremover skal betales til normal frist.

Det svarer ifølge Niklas Praefke til, at hver tiende danske selvtændige erhvervsdrivende må dreje nøglen om.

Men det kan der være en vej udenom, forklarer cheføkonomen:

Derfor gælder det om hurtigst muligt fra politisk hold at få udskudt de kommende betalingsfrister

Niclas Praefke, cheføkonom, Lederne

“Derfor gælder det om hurtigst muligt fra politisk hold at få udskudt de kommende betalingsfrister. Det vil være en økonomisk overkommelig måde at redde mange selvstændige på. Der er jo ikke tale om, at det offentlige skal give penge til de selvstændige. Det handler blot om at vente med at opkræve betalingerne,” siger han.

Stor stigning i konkurser

Ifølgeen række bankdirektørerer der udsigt til, at flere virksomheder vil gå konkurs, når støtteordningerne til erhvervslivet skal betales tilbage.

I sidste uge holdt adm. direktør i Jyske Bank, Anders Dam, fast i en mørk forudsigelse fra foråret om, at man på landsplan vil se en stigning i konkurser på 50 pct.

Ifølge Mona Juul, erhvervsordfører for De Konservative, er der behov for at kigge på, hvordan virksomhederne har klaret sig igennem pandemien indtil nu, inden der træffes beslutning, om hjælpepakkerne skal forlænges:

“Vi mangler oplysninger om, hvordan det rammer, før vi kan træffe en beslutning – er det nu plastret skal af, eller skal det blive siddende lidt længere?" sagde Mona Juul mandag til Børsen.

Ifølge Niclas Praefke var coronakrisen ikke overraskende et stort slag for landets selvstændige erhvervsdrivende:

“De stod i en situation, hvor omsætningen styrtdykkede, og pengene til at betale regningerne var små. Det understreger, at det var rettidig omhu, da Folketinget vedtog hjælpepakker, som blandt andet gjorde det muligt for virksomheder og selvstændige at udskyde betalinger til Skat,” siger Niclas Praefke.

Andre læser også

Børsen Job

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis