Med udsigt til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), vil sætte foden på bremsen i forhold til understøttelsen af den amerikanske økonomi, har markederne i de seneste måneder levet i en omvendt verden.
Gode amerikanske nøgletal har skabt panik, mens kedelige tal har betydet det modsatte.
Senere i dag løftes sløret for det vigtigste nøgletal, den månedlige amerikanske jobrapport - også kaldet kongen af nøgletal. Her vil det vise sig, om investorerne har fattet budskabet fra centralbankchef Ben Bernanke, eller om vi igen vil se markederne danse ude af takt med musikken.
Baren serverer tyndere drinks
Fed har i længere tid fastholdt en kurs mod en aftrapning af stimulusprogrammet QE3 til september, og chefanalytiker i Nykredit, Ulrik Bie, håber, at markederne har forstået, at der skal drastiske forskydninger til for at ændre på det.
"Det er rimelig åbenlyst, at der hvor USA's økonomi er nu, der skal man ikke købe for 85 mia. kr. om måneden."
Det kommer til at gå langsomt
Chefanalytikeren minder om, at selv en afdæmpning af de massive obligationsopkøb ikke er lig med et totalt stop for centralbankens kunstige åndedræt til økonomien i guds eget land.
"Det de prøver på nu i centralbanken, det er at fortælle markederne, at bare fordi de holder op med at købe op i samme tempo, så betyder det ikke, at de hæver renten i overmorgen. Budskabet er, at det kommer til at gå meget langsomt," siger Ulrik Bie.
Selv hvis Fed skyder forbi med tilbagetrækningen af støttepolitikken, så tror Ulrik Bie, at Ben Bernanke & Co. blot vil stikke hånden i værktøjskassen og finde en ny strategi frem.
"Det er en fleksibel tilbagerulning, så hvis renterne skyder op over 3 pct., så annoncerer de bare, at det her vil dræbe opsvinget, og så køber de igen for 200 mia. dollar," siger han.
Tre scenarier for Fed
Ulrik Bie og Nykredit tror, at det centrale tal i jobrapporten - de nyskabte job uden for landbruget - vil stige med 175.000, hvilket er lidt over konsensus på 165.000. Det ligger dog inden for et spektrum, hvor Ulrik Bie ikke tror, det vil ændre det store for Fed's planer.
"Der er tre scenarier. Hvis vi kommer over 250.000 nye job, hvor man kan diskutere en fremrykning af normaliseringen. Mellem 250.000 og 150.000, hvor man vil holde fast i september, og under 150.000, hvor man vil vente til december," siger Ulrik Bie.
Chefanalytikeren tror også, at ledighedsprocenten vil stige fra 7,6 pct. til 7,7 pct., men det skal man ikke lade sig skræmme af.
Den amerikanske ledighed måler kun på, hvor mange der søger arbejde, og derfor er en stigende ledighed et tegn på større erhvervsdeltagelse og optimisme om økonomien. Konsensus for ledighedsprocenten er 7,5.
Gode amerikanske nøgletal har skabt panik, mens kedelige tal har betydet det modsatte.
"Nu skal folk vænne sig til, at baren bliver lukket, eller at der i hvert fald bliver serveret tyndere drinks"Ulrik Bie, Nykredit
Senere i dag løftes sløret for det vigtigste nøgletal, den månedlige amerikanske jobrapport - også kaldet kongen af nøgletal. Her vil det vise sig, om investorerne har fattet budskabet fra centralbankchef Ben Bernanke, eller om vi igen vil se markederne danse ude af takt med musikken.
Baren serverer tyndere drinks
Fed har i længere tid fastholdt en kurs mod en aftrapning af stimulusprogrammet QE3 til september, og chefanalytiker i Nykredit, Ulrik Bie, håber, at markederne har forstået, at der skal drastiske forskydninger til for at ændre på det.
Læs også: "Bernankes ord bliver kolossalt vigtige"
"Jeg håber, folk er faldet til ro. Problemet er, at Fed har opbygget en forventning om, at de altid kommer med noget, og falder aktiekurserne, så kommer de med mere. Nu skal folk vænne sig til, at baren bliver lukket, eller at der i hvert fald bliver serveret tyndere drinks," siger Ulrik Bie og fortsætter:"Det er rimelig åbenlyst, at der hvor USA's økonomi er nu, der skal man ikke købe for 85 mia. kr. om måneden."