ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bernanke: Kriseprogram kan nedtrappes i 2013 og slutte i 2014

USA’s centralbanks opkøbsprogram af stats- og realobligationer til 85 mia. dollar hver måned kan blive nedtrappet i slutningen af 2013 og blive helt afviklet i 2014.

Det er meldingen fra USA's centralbankchef Ben Bernanke, der opjusterede vækstforventningerne for 2014 og som samtidig nedjusterede ledighedsforventningerne for 2013 og 2014.

Bernanke forventer, at ledigheden kan blive så lav som 7,2 pct. i år og 6,5 pct. i 2014. 

iden tidligere vurdering fra marts var forventningen, at ledigheden ikke ville blive lavere end 7,3 pct. i år og 6,7 pct. i 2014.

Forventningen om en ledighed på 6,5 pct. er vigtig, da det er centralbankens målsætning i forhold til, hvornår centralbankens kan begynde at hæve den korte rente.

På pressemødet efter rentekomiteens beslutning om at fastholde renten i 0,25 pct. gentog Bernanke flere gange, at hvis de indkomne økonomiske nøgletal holder sig inden for centralbankes forventninger, så vil opkøbsprogrammet blive afviklet stille og roligt.

”Vores opkøbsprogram er bundet op til, hvad der sker i økonomien,” sagde Bernanke, der afviste, at centralbanken ligger inde med en færdig skrevet masterplan for en aftrapning af opkøbsprogrammet.

Der har været stigende spekulationer om Bernanke snart ville meddele sin afgang.

De spekulationer fik yderligere næring, da USA’s præsident Barck Obama denne uge indikerede, at Bernanke havde siddet på posten som chef for Federal Reserve længere end han selv ønskede.

Bernanke selv ville dog ikke forholde sig til sine personlige gøremål, og sagde på pressemødet, at han udelukkende ville tale pengepolitik.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis