Danmark er formentlig det eneste land i EU, der i øjeblikket bremser mere vindkraft, end vi sætter op. Sådan lød den kontante og direkte kritik fra Henrik Andersen, topchef i Vestas, på et investorkald forleden.
De kritiske bemærkninger faldt som svar på et spørgsmål fra Nykredit-analytiker Klaus Kehl, der ville vide, om EU’s seneste udspil til en ny vindpakke bare er udtryk for politikere, der “taler om alle de rigtige ting,” eller om Henrik Andersen også ser tegn på konkret handling?
“Det eneste land, hvor man fortsat stopper mere, end man udvider, er faktisk Danmark
Henrik Andersen, adm. direktør, Vestas
“Jeg mener, at der sker store forandringer i hovedparten af EU-landene,” lød det fra Vestas-bossen, som fortsatte:
“Jeg vil nok sige, at det eneste land, hvor man fortsat stopper mere, end man udvider, faktisk er Danmark. Men jeg går ud fra, at vælgerne kommer til at tage stilling til den retning i fremtiden.”
Han sendte roser til indsatsen i de europæiske lande – med en markant undtagelse.
“Jeg synes egentlig, at EU’s 27 lande, måske lige bortset fra Danmark, klarer sig ret godt.”
Derefter spurgte Klaus Kehl fra Nykredit, hvordan det ser ud i Tyskland. Og Henrik Andersen svarede, at tyskerne “gør alle de rigtige ting og gør det i et tempo, som ingen af os har oplevet i Tyskland før.”
Det er markante udtalelser fra en topchef i en af de allerstørste virksomheder i den danske vindindustri. Men hvad bygger han det egentlig på?
Børsen har spurgt energibranchens organisation Green Power Denmark. Og herfra lyder det, at tallene taler deres eget tydelige sprog, og at udbygningen af vindparker på landjorden er gået helt i stå.
I 2023 ser det ud til, at der vil blive fjernet mere vindkraft på landjorden i Danmark, end der bliver sat op.
Hvert år siden 2016 er der ellers kommet mere vindkraft på land i Danmark. Men i 2023 er det forventede nettotal et minus på 49 megawatt.
Hvis man vil sammenligne med andre EU-lande, er det svært at finde opdaterede og sammenlignelige tal. Men Green Power Denmark oplyser, at der i Tyskland i år til dato er bygget 2479 megawatt. I Finland lyder den forventede udbygning af landvind på 1561 megawatt, og i Sverige er den forventede udbygning på 2182 megawatt i år. Langt højere tal end det danske minus.
EU-lande har et fælles klimamål om mindst 55 pct. CO2-reduktion i 2030
Kritikken fra Vestas-direktøren kommer, efter at der har været tumult om vindindustrien de seneste måneder.
Som Børsentidligere har beskrevet, er industrien ramt af flere udfordringer på samme tid: Inflation, højere renter og kontrakter, der er indgået for flere år siden, hvor vilkårene så helt anderledes ud. Nogle aktører taler ligefrem om en perfekt storm. Og den har ført til store nedskrivninger, bl.a. hos danske Ørsted og svenske Vattenfall. Flere udviklere har valgt at opgive store havvindprojekter, bl.a. i USA, fordi de ikke længere ser rentable ud.
I EU er der for nylig fremlagten ny vindpakkemed en række tiltag, som skal støtte industrien. Men når det kommer til tempo, udbygning og tilladelser, ligger ansvaret primært hos medlemslandene.
Klimaminister Lars Aagaard (M) siger i et telefoninterview med Børsen, at han “deler frustrationen” med Vestas over den manglende udbygning af landvind.
Han siger, at han p.t. er i fuld gang med at forhandle en pakke af tiltag, der skal sætte tempoet i vejret, bl.a. ved at give en større økonomisk gulerod til naboer og kommuner, udpege flere egnede arealer og sikre mere effektive godkendelsesprocesser.
Men Lars Aagaard sender også en del af ansvaret tilbage til den tidligere S-regering og til daværende klimaminister, Dan Jørgensen (S). Det gør han med en kommentar om, at han har “arvet fortidens undladelsessynder.”
