De to giganter Fiat og Starbucks skal tilbagebetale 20-30 mio. euro (150-225 mio. kr.) i manglende skattebetaling til Luxembourg og Holland, afgjorde EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager onsdag.
Sagerne er formentlig kun toppen af isbjerget, siger Vestager, der er klar til at starte nye sager om fusk med skattebetaling og ulovlige skatteaftaler mellem EU-lande og virksomheder.
“Vi har nu efterhånden fået 300 forskellige skatteafgørelser ind på skrivebordet til nærmere undersøgelser, og det vil undre mig meget, hvis der ikke var et eller andet, som vi blev bekymrede over eller synes, er værd at stille spørgsmål til,” siger Margrethe Vestager.
Hendes generaldirektorat har myndighed over konkurrenceområdet, mens det på skatteområdet er de nationale myndigheder, der har jurisdiktion.
Ska være relation til virkeligheden
Fiat og Starbucks har ifølge EU-Kommissionen fået vilkår, som konkurrenterne ikke har haft mulighed for at få. Virksomhederne skal have samme vilkår at drive forretning på, mener Vestager, der peger på, at det ikke er skatteafgørelser som sådan, som hun vil af med.
“Man kan sagtens lave den her slags afgørelser, fordi de kan være vigtige for en virksomhed. Man skal bare sørge for at få det gjort, så der er en relation til virkeligheden,” siger Margrethe Vestager.
Sagerne har indtil videre været rettet mod internationale virksomheder. Er det også dem, du har i søgelyset fremadrettet?
“Det er sådan set ikke så meget, om man er international eller ikke er international. Det er mere, om man får nogle fordele, som andre ikke kan få,” siger Vestager.
Apple og Amazon næste på Vestagers hitlist
Udover sagerne mod Starbucks og Fiat, er Vestager netop nu ved at lægge sidste hånd på afgørelserne i de højtprofilerede sager mod de amerikanske it-giganter Apple og Amazon.
“Forbindelsen er skat. Det handler alt sammen om skat. Og det handler alt sammen om, hvorvidt, der er et overskud at beskatte eller overskuddet har flyttet sig et andet sted hen. Alle de her sager handler om forskellige metoder til at flytte de penge, du har tjent. Det kan være fra et højskatte-land til et lav-skatteland eller måske ligefrem et nul-skatteland. Det er det, som sagerne har til fælles,” siger Margrethe Vestager, der understreger, at hver sag bliver behandlet individuelt.
Har det været det vilde vesten, før du trådte til?
”Nej, det tror jeg bestemt ikke, for der er rigtige mange virksomheder, som bare betaler, den skat de nu skal. Men som ikke organiserer sig og ikke bruger mange penge på skatterådgivning. Men der er så nogen, der gør. Jeg tror ikke, at det har været det vilde vesten. Jeg tror, at det har været ret
systematisk,” siger Margrethe Vestager.
Kan ende som sag for EU-Domstol
Fiat afviser Vestagers konklusion i en pressemeddelelse.
Derfor kan sagen ende med at blive afgjort af EU-Domstolen, hvis Fiat vælger at følge den helt til dørs. Både den luxembourgske og hollandske regering afviser, at de har begået ulovligheder. Den hollandske regering erklærer sig ”højest overrasket”, mens Luxembourg taler om ”hidtil usete kriterier”.
Margrethe Vestager frygter ikke, at den hårde kurs kan skræmme mulige investorer bort fra det europæiske kontinent, selvom debatten i USA i høj grad har handlet om, at EU handler anti-amerikansk i sin håndtering af konkurrencereglerne.
“Det tror jeg bestemt ikke, for Europa er et fantastisk sted at lave forretning af helt indholdsmæssige gode grunde. Der er forbrugere, der har penge at bruge, der er andre virksomheder, som det er interessant at samarbejde med, så der er masser af gode grunde til at investere i Europa,” siger Vestager, der dog afviser, at favorabel skat bør spille en faktor.
“Det at investere i EU af skattemæssige grunde er måske ikke verdens bedste grund. Nærmest tværtimod,” siger hun.
Det er endnu uklart, om Luxembourg, Holland, Fiat eller Starbucks tager sagen videre til EU-Domstolen.