Der er ikke umiddelbart nogen danske virksomheder blandt de 35 firmaer, der i dag har fået et gevaldigt skattesmæk på 700 mio. euro (5,2 mia. kr.)
Det siger EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
I alt 35 virksomheder har ifølge EU-Kommissionen brudt reglerne for statsstøtte i Belgien ved at opnå ulovlige fordele i forhold til skattebetaling på en måde, som enkeltstående virksomheder ikke kan.
Der er dog ikke nogen danske virksomheder blandt synderne, siger Vestager.
"Det tror jeg faktisk ikke. Nej. De fleste er europæiske, men der er også amerikanske virksomheder, asiatiske virksomheder. Men jeg kan ikke umiddelbart huske, om der skulle være nogen danske virksomheder," siger Margrethe Vestager adspurgt, om danske virksomheder er blandt de, der ifølge EU-Kommissionen skal betale de mange millioner euro tilbage til de belgiske myndigheder.
Har haft halv skattebase i forhold til andre
Hvad er det, de her virksomheder og Belgien har gjort forkert?
"Belgien har tilbudt, at man ikke betalte skat af alt sit overskud, ved at sige, at der må være noget specielt ved at være multinational. At der må være noget synergi og noget ekstra. Alt det ekstra har det samlet i Belgien og trukket det fra. Det betyder, at for nogen virksomheder, har man kun haft en skattebase på halvdelen af det, den burde have været eller måske ti pct. af det, den burde have været."
Hvorfor er det så vigtigt og hvorfor går du ind og laver den har afgørelse om, at de skal betale penge tilbage?
"Det er jo fordi, at hvis man sammenligner en multinational virksomhed med en virksomhed, som ikke er en del af en gruppe eller en samlet holding, så kan de konkurrere på fuldstændig det samme marked om de samme kunder lige så aggressivt det være vil. Men hvis den ene kun betaler halvdelen af den skat, man formodes at betale, og den anden betaler sin fulde skat, så er der en klar konkurrencemæssig ulempe for den, som betaler sin skat, som man jo må forvente, at virksomheder gør."
Nævner ikke navne på virksomheder
Vi går alle sammen og venter på afgørelsen i sagen om Google og Apple, men i den her sag, der har I valgt ikke at sætte navn på de virksomheder, som I mener har forbrudt sig mod reglerne. Hvordan kan det være, at I ikke lægger de navne ud?
"Det er fordi, at vi ikke har undersøgt de enkelte virksomheder, og derfor kan jeg ikke sige med hundrede procents sikkerhed, hvilke virksomheder der har haft gavn af den her ordning. Jeg går varmt ind for gennemsigtighed, og at man ved, hvad man har med at gøre, men det skal så også være uden tvivl, for det er ikke særligt spændende for en virksomhed at blive en del af den offentlige debat om hvorvidt, man har betalt sin skat eller ej, hvis man faktisk har betalt det hele?"
Hvornår kan vi se en afgørelse på nogle af de her mere højprofilerede sager om Google og Apple?
"Det er lidt det samme. Når vi er klar til det. Min erfaring her er, at en sag kan se ud til at være fuldstændig på sporet og man tænker, at nu kan jeg forberede, at vi skal holde pressemøde i slutningen af første kvartal eller et eller andet – og så vælter det lige pludselig ind med nye informationer fra virksomheden eller det medlemsland, som vi har dialogen med. Det rejser selvfølgelig nye spørgsmål, og det kan ikke nytte noget, at vores sagsarbejde ikke er fuldstændig i orden, før vi når til en afgørelse, som måske er meget indgribende både for virksomheden og medlemslandet."
Nye oplysninger om Apple og Google
Er det det, der er sket i de sager – at I har fået nye oplysninger?
"Det er typisk det, der gør, at en sag trækker i langdrag. Det er, at måske efter at virksomheden i et stykke tid har tænkt sig om, så tænker de til sidst: Vi bliver nødt til at give dem det, så de har det fulde billede. Og så kommer det til at tage længere tid, end man havde troet."
2016 er lige begyndt. Hvad er det for et budskab, du sender til virksomheder og medlemslande med den her afgørelse?
"Det er måske lige så meget et budskab til europæiske borgere. Vi vil gøre vores for, at det ikke kun er nogen virksomheder, der betaler skat, men alle virksomheder som betaler skat. Rigtig mange borgere har oplevet, at deres regeringer har beskåret ydelser, har sænket lønninger og sat momsen op for at få tingene til at hænge sammen. Så er det kun rimeligt, at borgerne også oplever, at der ser efter, om virksomhederne betaler den skat, de skal."
Ifølge Belgiske medier er bl.a. British American Tobacco Company, der ejer danske House of Prince og Carlsberg-konkurrenten InBev blandt de virksomheder, der skal betale penge tilbage.