Har din virksomhed afleveret et årsregnskab med negativt resultat for 2019, så vil du også få fratrukket en del af den kompensation for faste udgifter, du ellers kunne få med corona-hjælpepakken.
Det fremgår af en ændret bekendtgørelse, som Erhvervsministeriet har sendt ud samme dag, som kompensationsordningen trådte i kraft – 8. april. Og det får bl.a. konsekvenser for boghandlen Arnold Busck.
“Lige nu er det uvist, hvor meget vi ender med at kunne få i kompensation, men I vores tilfælde endte vi med et underskud på 14,3 mio. kr. pga. problemer med it-implementering. Alt efter hvilket setup, vi ender med, kan det altså nemt betyde et par millioner, der bliver trukket fra. Det er voldsomt,” siger adm. direktør Helle Busck Fensvig.
Indtil tirsdag har virksomheden holdt alle dens fysiske butikker lukket, men kan formentlig ikke få fuld kompensation, fordi kæden har ét cvr-nr, og derfor ikke haft decideret tvangslukket alle butikker. Samtidig skal der altså nu modregnes et underskud, som ifølge Helle Busck Fensvig skyldtes en midlertidig problemstilling.
Adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen kalder det “dybt alvorligt” og forventer, at der igen må ændres på bekendtgørelsen for ordningen.
“Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal straffes for at have haft underskud
Matias Dalsgaard, Gomore
“Man kan jo sagtens have haft underskud i 2019, selvom man er en mega sund virksomhed. Så vi er dybt bekymrede over den bekendtgørelse, der blev sendt ud onsdag, men vi ved også, at der arbejdes konstruktivt på at ændre den,” siger han og peger på, at der samtidig er en særskilt problemstilling for mange vækstvirksomheder og startups.
Vækstvirksomheden Gomore overvejer f.eks. nu helt at lade være med at søge ordningen, fordi kompensationen formentlig ikke kan stå mål med den nye modregning.
pct. af de danske selskaber kørte ifølge FSR med underskud i 2018
“Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal straffes for at have haft underskud. Vi er en vækstvirksomhed, som har rejst kapital for at investere i vækst, og det skaber typisk underskud i de første år. Men vi bliver jo lige så hårdt ramt som alle mulige andre af coronakrisen,” siger direktør Matias Dalsgaard.
En undersøgelse fra de danske revisorer FSR viste i efteråret, at 37 pct. af de danske selskaber faktisk kørte med underskud i 2018. Og adm. direktør Charlotte Jepsen påpeger derfor også, at den nye underskudsregel kan ramme ret vilkårligt.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) forklarer i en mail, at reglen er opstået for at overholde EU's statsstøtteregler.
“Jeg har forståelse for, at det har givet anledning til frustrationer og kan ændre, hvor meget der kan udbetales i kompensation. Det ændrer dog ikke ved, at vi er nødt til at opretholde et værn mod risiko for overkompensation i ordningen, så der ikke bliver tale om ulovlig statsstøtte. Vi er dog i gang med at se på om det indførte værn kan tilpasses, så det bliver mere præcist,” udtaler han.
Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Petersen siger, at han også i påsken har været i kontakt med ministeriet om at få kigget på EU-reglerne og afbødet konsekvensen.
“Det er uhyre vigtigt nu at finde ud af, hvordan den her bestemmelse skal forstås og fortolkes, men også se på, om der kan være andre veje til at imødegå det, som EU kræver. Ellers kan det jo ramme rigtig mange startups eller virksomheder, som måske bare har haft et atypisk år, og derfor haft underskud i 2019,” siger han.
Helle Busck Fensvig mener, at flere af støtteordningerne bør revurderes.
“Jeg føler mig ikke særlig reddet af politikerne. Jeg synes ikke, at de hjælpepakker, de har lavet for at hjælpe erhvervslivet, virker særlig godt. De er i hvert fald ikke særlig gennemtænkte,” siger hun.
