Grupper af offentligt ansatte kan blive så frustrerede over resultatet af trepartsforhandlingerne mellem SVM-regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne, at det ender med en storkonflikt i forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger.
“Der er en risiko for, at for eksempel sygeplejerskerne vil være så utilfredse med det, der kommer ud af trepartsforhandlingerne, at de bærer vreden over i overenskomstforhandlingerne og stemmer nej til overenskomsten, ligegyldigt hvad der så er aftalt,” siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.