Fire timer og 58 minutter. Så længe fik VLAK-regeringens forslag om helt at fjerne loftet over jobfradraget lov til at leve.
For klokken 13.58 sendte Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der skal levere de nødvendige mandater til at få skattereformen vedtaget, nemlig sit ugebrev ud.
Og her udelukker han reelt det, som partiformanden selv kalder for 'topskattelettelser'.
"For mindre end en måned siden gjorde regeringen det klart, at de ville droppe tankerne om at lette topskatten – det erkendte man, at der ikke var flertal for. Men man må vel sige, at der stadig er topskattelettelser i den plan, der er fremlagt i dag. Og vores holdning er altså den samme, uanset om man kalder topskattelettelser det ene eller det andet," skriver Kristian Thulesen Dahl.
Han fortsætter:
"Det lyder måske mere mildt, at man taler om at fjerne et loft over beskæftigelsesfradraget, men reelt svarer det til at lave en topskattelettelse på 2,7 procent. Dansk Folkeparti har selvsagt ikke noget ideologisk problem med skattelettelser. Vi ser gerne, at folk kan beholde flere penge i egen lomme. Men der skal være plads til det i forhold til de fælles opgaver, vi har i vores samfund og der skal være rimelighed i det. Derfor siger vi også, at hvis vi skal have skattelettelser, så bør de gives til dem med lavere indkomster."
Kan stadig hæve loftet
Dermed udelukker DF-formanden reelt at fjerne loftet - men han udelukker på den anden side ikke at hæve loftet over jobfradraget op til topskattegrænsen, så de, der tjener mellem 350.000 kr. og en halv million kroner kan få sænket skatten på den sidst tjente krone.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) sendte ellers en bredside afsted tidligere i dag mod de medier og politikere, der betegner et droppet loft som en skjult topskattelettelse.
"I medierne kan man læse, at det vil være en stor topskattelettelse i forklædning. Og der vil jeg godt sige meget klart, at det er det altså ikke. Det er nemlig også en kontant lettelse for 1,1 mio. danskere under topskattegrænsen," sagde Karsten Lauritzen på regeringens pressemøde om skattereformen.
Skolelærere og sygeplejersker
Hvis man sløjfer loftet over jobfradraget, kommer det alle til gode, der tjener mere end 350.000 kr.
"Og det er altså de fleste arbejdende danskere. Det gælder metalarbejderen, folkeskolelæreren, tømreren og sygeplejersken," siger skatteministeren.
Han fortsætter:
"Man må spørge sig selv: Er det hamrende skævt at give de her mennesker en skattelettelse? Er det at forgylde de rige? Det kan man selvfølgelig påstå, men det gør ikke påstanden sand."
Klart den stærkeste jobmotor
Regeringens plan om at droppe loftet over jobfradraget er klart den stærkeste jobmotor i skatteudspillet - og dermed lidt af en joker i spillet om en ny skattereform.
Tidligere beregninger fra Skatteministeriet viser, at det koster 4,1 mia. kr. at droppe loftet, når man renser for tilbageløb og adfærd. Til gengæld får man et ekstra arbejdsudbud, der svarer til hele 5900 fuldtidsjob og et løft på 6 mia. kr. i bnp.
Til sammenligning leverer hele det nye skatteudspil fra regeringen samlet set arbejdsudbud, der svarer til 7600 fuldtidsjob, og et samlet løft i bnp på 6,5 mia. kr.
For klokken 13.58 sendte Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der skal levere de nødvendige mandater til at få skattereformen vedtaget, nemlig sit ugebrev ud.
Og her udelukker han reelt det, som partiformanden selv kalder for 'topskattelettelser'.
"For mindre end en måned siden gjorde regeringen det klart, at de ville droppe tankerne om at lette topskatten – det erkendte man, at der ikke var flertal for. Men man må vel sige, at der stadig er topskattelettelser i den plan, der er fremlagt i dag. Og vores holdning er altså den samme, uanset om man kalder topskattelettelser det ene eller det andet," skriver Kristian Thulesen Dahl.
Han fortsætter:
"Det lyder måske mere mildt, at man taler om at fjerne et loft over beskæftigelsesfradraget, men reelt svarer det til at lave en topskattelettelse på 2,7 procent. Dansk Folkeparti har selvsagt ikke noget ideologisk problem med skattelettelser. Vi ser gerne, at folk kan beholde flere penge i egen lomme. Men der skal være plads til det i forhold til de fælles opgaver, vi har i vores samfund og der skal være rimelighed i det. Derfor siger vi også, at hvis vi skal have skattelettelser, så bør de gives til dem med lavere indkomster."
Kan stadig hæve loftet
Dermed udelukker DF-formanden reelt at fjerne loftet - men han udelukker på den anden side ikke at hæve loftet over jobfradraget op til topskattegrænsen, så de, der tjener mellem 350.000 kr. og en halv million kroner kan få sænket skatten på den sidst tjente krone.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) sendte ellers en bredside afsted tidligere i dag mod de medier og politikere, der betegner et droppet loft som en skjult topskattelettelse.
"I medierne kan man læse, at det vil være en stor topskattelettelse i forklædning. Og der vil jeg godt sige meget klart, at det er det altså ikke. Det er nemlig også en kontant lettelse for 1,1 mio. danskere under topskattegrænsen," sagde Karsten Lauritzen på regeringens pressemøde om skattereformen.
Skolelærere og sygeplejersker
Hvis man sløjfer loftet over jobfradraget, kommer det alle til gode, der tjener mere end 350.000 kr.
"Og det er altså de fleste arbejdende danskere. Det gælder metalarbejderen, folkeskolelæreren, tømreren og sygeplejersken," siger skatteministeren.
Han fortsætter:
"Man må spørge sig selv: Er det hamrende skævt at give de her mennesker en skattelettelse? Er det at forgylde de rige? Det kan man selvfølgelig påstå, men det gør ikke påstanden sand."
Klart den stærkeste jobmotor
Regeringens plan om at droppe loftet over jobfradraget er klart den stærkeste jobmotor i skatteudspillet - og dermed lidt af en joker i spillet om en ny skattereform.
Tidligere beregninger fra Skatteministeriet viser, at det koster 4,1 mia. kr. at droppe loftet, når man renser for tilbageløb og adfærd. Til gengæld får man et ekstra arbejdsudbud, der svarer til hele 5900 fuldtidsjob og et løft på 6 mia. kr. i bnp.
Til sammenligning leverer hele det nye skatteudspil fra regeringen samlet set arbejdsudbud, der svarer til 7600 fuldtidsjob, og et samlet løft i bnp på 6,5 mia. kr.
