VLAK-regeringens udspil til skattelettelser vil først blive vurderet endeligt af det afgørende støtteparti Dansk Folkeparti, når også forslagene til finansiering bliver lagt åbent frem torsdag i forbindelse med forslaget til finanslov for 2018.
Det finanspolitiske råderum kommer dog efter alt at dømme til at blive hovedfinansieringskilde til forslagene, der netto koster statskassen ca. 15 mia. kr.
DF satser på justeringer en række steder i regeringens udspil, men særligt to af de mest markante forslag kommer VLAK med sikkerhed ikke igennem med i den form, de er lagt frem: Det ene er forslaget om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det andet er forslaget om en flad registreringsafgift på 100 procent på biler.
Bilafgifter som knast
DF er indstillet på – af hensyn til bilbranchen – at forhandle hurtigt om ændringer af registreringsafgiften.
Men partiet står fast på, at tekniske parametre frem for værdien skal være afgørende i et nyt system. Det vil sige, at miljø- og sikkerhedsaspekter skal veje tungere.
DF ser gerne, at biler i mellemklassen, der kører længere på literen, bliver billigere.
Regeringen opererer i sit udspil med en flad afgift på 100 procent for at gøre det billigere for danskerne at købe bil.
I dag er registreringsafgiften 105 procent af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kroner og 150 procent af værdien ud over den grænse. Dermed vil ekstremt dyre biler selvsagt også opnå en meget stor besparelse på den høje registreringsafgift.
Forslaget vil koste ca. 800 mio. kr. at realisere.
Selv om regeringen ikke kan regne med at få flertal for sin præcise model, tyder alt dog på, at viljen er til stede til at finde et kompromis i blå blok, så en aftale om omlægning af registreringsafgifterne kan falde hurtigt på plads – måske inden for par uger.
Skattelettelser til hvem?
Det andet markante forslag i VLAK’s pakke af skattelettelser, som ikke kan glide uberørt igennem den politiske proces, er afskaffelse af loftet over det såkaldte beskæftigelsesfradrag. Det må anses for så godt som utænkeligt, at DF lægger stemmer til den foreslåede model.
En fjernelse af loftet er en marginalskattelettelse, som i kroner og øre giver en langt større skattelettelse til de mest vellønnede end DF bryder sig om. At fjerne loftet vil i 2025 koste statskassen 6,3 mia. kr. og sammen med enkelte andre tiltag indebære en marginalskattelempelse på 2,7 procent for de, der har en arbejdsindkomst udover 569.400 kr.
At dømme på meldingerne fra DF kan VLAK højst gøre sig forhåbninger om, at loftet for beskæftigelsesfradraget bliver justeret op – men altså langt fra fjernet. Problemet for VLAK’s samlede økonomiske politik er, at jo mindre justeringer af loftet, DF vil være med til, jo lavere bliver effekten på arbejdsudbuddet og dermed den samlede velstandskage. Og her er regeringens udspil i forvejen ikke prangende med et plus på 7600 personer.
Det bliver lettere at få DF med på forslaget om jobfradrag til de lavere indkomster, men her er effekten på arbejdsudbuddet mere beskeden.
Det finanspolitiske råderum kommer dog efter alt at dømme til at blive hovedfinansieringskilde til forslagene, der netto koster statskassen ca. 15 mia. kr.
DF satser på justeringer en række steder i regeringens udspil, men særligt to af de mest markante forslag kommer VLAK med sikkerhed ikke igennem med i den form, de er lagt frem: Det ene er forslaget om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det andet er forslaget om en flad registreringsafgift på 100 procent på biler.
Bilafgifter som knast
DF er indstillet på – af hensyn til bilbranchen – at forhandle hurtigt om ændringer af registreringsafgiften.
Men partiet står fast på, at tekniske parametre frem for værdien skal være afgørende i et nyt system. Det vil sige, at miljø- og sikkerhedsaspekter skal veje tungere.
DF ser gerne, at biler i mellemklassen, der kører længere på literen, bliver billigere.
Regeringen opererer i sit udspil med en flad afgift på 100 procent for at gøre det billigere for danskerne at købe bil.
I dag er registreringsafgiften 105 procent af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kroner og 150 procent af værdien ud over den grænse. Dermed vil ekstremt dyre biler selvsagt også opnå en meget stor besparelse på den høje registreringsafgift.
Forslaget vil koste ca. 800 mio. kr. at realisere.
Selv om regeringen ikke kan regne med at få flertal for sin præcise model, tyder alt dog på, at viljen er til stede til at finde et kompromis i blå blok, så en aftale om omlægning af registreringsafgifterne kan falde hurtigt på plads – måske inden for par uger.
Skattelettelser til hvem?
Det andet markante forslag i VLAK’s pakke af skattelettelser, som ikke kan glide uberørt igennem den politiske proces, er afskaffelse af loftet over det såkaldte beskæftigelsesfradrag. Det må anses for så godt som utænkeligt, at DF lægger stemmer til den foreslåede model.
En fjernelse af loftet er en marginalskattelettelse, som i kroner og øre giver en langt større skattelettelse til de mest vellønnede end DF bryder sig om. At fjerne loftet vil i 2025 koste statskassen 6,3 mia. kr. og sammen med enkelte andre tiltag indebære en marginalskattelempelse på 2,7 procent for de, der har en arbejdsindkomst udover 569.400 kr.
At dømme på meldingerne fra DF kan VLAK højst gøre sig forhåbninger om, at loftet for beskæftigelsesfradraget bliver justeret op – men altså langt fra fjernet. Problemet for VLAK’s samlede økonomiske politik er, at jo mindre justeringer af loftet, DF vil være med til, jo lavere bliver effekten på arbejdsudbuddet og dermed den samlede velstandskage. Og her er regeringens udspil i forvejen ikke prangende med et plus på 7600 personer.
Det bliver lettere at få DF med på forslaget om jobfradrag til de lavere indkomster, men her er effekten på arbejdsudbuddet mere beskeden.
