ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Thorning-nederlag er enden på 42 år med genvalg

Valget blev på mange måder historisk. Og ikke kun i forhold til selve valgresultatet.

For at Helle Thorning Schmidt ikke bliver genvalgt som statsminister, markerer enden på 42 års genvalg til den siddende regeringschef oven på at have vundet den første regeringsperiode.

Politik
Helle Thorning går af som formand
Vi skal nemlig helt tilbage til 1975, hvor en nyvalgt statsminister sidste gang ikke formåede at genvinde posten efter den første valgperiode. Dengang var det Poul Hartling fra Venstre, der blev statsminister i 1973, men mindre end halvandet år efter måtte han overgive stolen til socialdemokraten Anker Jørgensen, der dermed igen blev regeringschef i Danmark.

Godt nok blev Lars Løkke Rasmussen (V) ikke genvalgt som statsminister i 2011, efter at han overtog posten fra Anders Fogh Rasmussen i 2009, men her var det ikke en valgsejr, der gjorde Løkke til statsminister, men netop en overtagelse af en eksisterende regeringsperiode, som Venstre vandt i 2001.

Kort periode

Siden 1973 er Helle Thorning Schmidt derudover den statsminister, der fik tredjekortest tid på posten.

Førnævnte Poul Hartling indtager førstepladsen, mens det blev til godt to og et halvt år på posten for Lars Løkke Rasmussen.

Politik
Her er Thulesen Dahls krav til Løkke
I den anden ende af listen er Poul Schlüter den statsminister, der har siddet længst siden 1973. Den Konservative statsminister sad således på magten fra september 1982 til januar 1993 - godt 10,5 år.

Venstres regeringsperiode i nullerne varede fra 2001 til 2011 og var altså opdelt mellem Anders Fogh Rasmussen, der var statsminister i godt syv et halvt år, før Lars Løkke Rasmussen overtog i 2009.

Helle Thorning Schmidt blev valgt som formand for Socialdemokraterne i 2005. I 2011 blev hun så landets første kvindelige statsminister.

I nat erklærede Thorning rød bloks nederlag og meddelte samtidig, at hun trækker sig som formand for Socialdemokraterne.

Her kan du se et overblik over statsministre siden 1973:
1973-1975:  Poul Hartling (V) - ikke genvalgt
1975-1982: Anker Jørgensen * (S) - genvalgt  1977, 1979 og 1981
1982-1993: Poul Schlüter (K) - genvalgt i 1984, 1987, 1988 og 1990
1993-2001: Poul Nyrup Rasmussen (S) - genvalgt i 1994 og 1998
2001-2009: Anders Fogh Rasmussen (V) -genvalgt i 2005 og 2007
2009-2011: Lars Løkke Rasmussen (V) - ikke genvalgt
2011-2015: Helle Thorning Schmidt (S) - ikke genvalgt

* Anker Jørgensen var statsminister i Danmark i to omgange. Første gang var i perioden 1972-1973, hvor han endte med at tabe statsministerposten til Poul Hartling.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis