ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Her er Thulesen Dahls krav til Løkke

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl vil stille en række kontante krav til Lars Løkke Rasmussen (V) efter valget.

Politik
LA blæser taget af børsbygningen: Det er helt overvældende
"Det er en omlægning af asylpolitikken, så vi igen får skilt flygtninge og indvandrerpolitik ad, det er indførelse af grænsekontrol, det er at vi har en EU-politik, der retter sig i forhold til det, der sker i Storbritannien, så vi får gjort op med nogle af de problemer, vi har med vandrende arbejdstagere, det er at vi sikrer en realvækst i den offentlige økonomi, sådan at vi kan sikre de ældre ordentlig og værdig pleje og sikre vores sygehuse. Det er hovedpunkterne," siger Kristian Thulesen Dahl.

Hvad er det absolut vigtigste for jer efter valget, hvis det viser sig, at der er det her blå flertal og I bliver det største parti?

"Det vi allerhelst vil, det er jo, at vi om fire år kan gå til valg igen og pege, at de mærkesager, vi gik til valg på i år, at vi rent faktisk fik dem i gennem"

"Det vil vi stå meget fast på"

Og hvor meget vil I stå fast på det i forhold til Lars Løkke Rasmussen, og om det er ham, der skal være statsminister?

Politik
Pape: Jeg går ingen steder!
"Det vil vi stå meget fast på," siger Kristian Thulesen Dahl.

Hvor ultimativt er det - man plejer at kunne forhandle med jer?

"Vi forhandler jo gerne, men vi ved også godt, at hvis vi får et resultat i nærheden af det her, så er der selvfølgelig også en forventning om, at når vi går til valg, at vi så kan vise, at vi rent faktisk har leveret på de ting, som er vigtige for vælgerne her. Det ansvar er vi os meget bevist," siger Kristian Thulesen Dahl.

Den største behøver ikke være statsminister

Er det ikke det største parti, der skal tage tøjlerne i en regering?

"Man kan sige, at ved sidste valg havde S og SF en del flere mandater end de Radikale, men det var alligevel de Radikale, som skrev regeringsgrundlaget. Og det viser, at der ikke er en automatik i antallet af mandater og hvor meget, man får ind i et regeringsgrundlag, så man kan ikke lægge sådan en automatik ind."

I vil ikke kræve at få rigtig meget mere indflydelse, fordi I er blevet større end Venstre?

"Vi vil være der, hvor indflydelsen er størst og så må vi se, hvor det er. Men det er det, der driver os,"

Går frem fordi vi ikke har fremlagt forslag

"Under alle omstændigheder ser det ud til nu, hvor knapt 60 pct. af stemmerne er optalt, at vi får et rigtig godt og langt, langt bedre valg, end vi overhovedet havde drømt om i valgkampen," siger Kristian Thulesen Dahl og fortæller, hvorfor han tror, Dansk Folkeparti har taget et vælgermæssigt kvantespring fremad.

"At vi går markant frem, det tyder meget på nu, og jeg tror et eller andet sted, at vælgerne måske belønner os for, at vi ikke har brugt valgkampen til at ville komme med en hel masse nye ting - altså at vælgerne har kunne fornemme, at de ting, vi har bragt frem i valgkampen, det var de ting, man kendte os for," siger Kristian Thulesen Dahl og siger:

"Det vil sige, at man har større tillid til, at det er ting, vi efter et valg også vil kæmpe videre for, hvor de partier, der kommer med nye ting i valgkampen og tre-fire dage før valget og kommer med et nyt udspil på et eller andet område, at der tænker mange vælgerne nok, om det er troværdigt, og om de nu i virkeligheden vil det, og det er måske en af de forskelle, der er," siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti står i skrivende stund til 21,2 pct. af stemmerne, hvor godt 85 pct. af stemmerne er talt op.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis