ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

LA blæser taget af børsbygningen: Det er helt overvældende

Det gamle tag over Børsbygningen, der ligger lige ved siden af Christiansborg, løftede sig et par meter, da partiformand for Liberal Alliance Anders Samuelsen og hans næstformand Simon Emil Ammitzbøll trådte ind i bygningen for få minutter siden. 

Politik
Her er Thulesen Dahls krav til Løkke
"Det er jo helt fantastisk," siger en tydeligt overvældet partiformand få minutter inden, at han træder ind i aftenens liberale højborg. 

Liberal Alliance står til at træde ind i Foletinget med 7,2 pct. af stemmerne i ryggen, hvilket giver dem 13 mandater. Det er en fremgang på fire mandater. 

Hver 14. dansker 

"Det er helt overvældende. Det havde vi ikke turde håbe på før valget. Det er en kæmpe tillidserklæring, at hver 14. dansker eller mere synes, at det, vi siger, har et perspektiv," siger Anders Samuelsen og fortsætter: 

Politik
Pape: Jeg går ingen steder!
"Vi er i gang med at skabe noget rigtig stort. Det er ny måde at tænke på i bund og grund herhjemmefra, hvor det har været meget kiggen tilbage og forsøge at fastholde én tankegang i stedet for at fornye," siger Anders Samuelsen, før han træder op på scenen til massive jubelråb fra alle de fremmødte liberale. Her startede næstformanden Simon Emil Ammitzbøll med ordet: 

14 mennesker til pressemøde 

"For seks år og én dag siden præcis holde Anders (Samuelsen, red.) og jeg pressemøde på Christiansborg. Der var 14 mennesker, og det var med Anders, jeg og alle vores folk. Og i dag står vi så her," siger Simon Emil Ammitzbøll, før det gamle tag på Børsbygningen fik endnu en lufttur. 

"Vi er allesammen meget glade. Det er som om, at alting lykkedes for os, hver gang det skal lykkedes. Det er historien omkring det her parti. Så alting kommer åbenbart til dem, der vover det," siger Ole Birk Olesen. 

I ser ud til at ende omkring 7,3 pct., er det tilfredsstillende? 

"Det er det i allerhøjeste grad. Vi har de afgørende mandater i en borgerlig regering, og kan dermed bruge dem til at få den borgerlige regering til at føre vores politik," siger Ole Birk Olesen. 

Dansk Folkepart står lige nu til at blive den helt store blå vinder. Kan I sidde i regering med et parti, der ønsker en vækst i det offentlige på 0,8 pct? 

"Ja. For så er vi tre andre partier, der ikke ønsker det, så lad os se, hvad der sker," siger Ole Birk Olesen. 


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis