Når Danmark om 10-12 år bliver udvidet med en kunstig ø i Nordsøen, skal staten eje mere end 50 pct. af den. Det står fast, efter at et meget bredt politisk flertal er enedes om de overordnede rammer for energiøen, der skal producere grøn strøm til op mod 10 mio. husstande.
“Vi betragter det her som kritisk infrastruktur. Derfor synes vi, at det er bedst, at staten ejer en majoritet. Omvendt vil vi meget gerne have private penge med i projektet. Vi tror på, at det giver mere innovativ kraft, og det er også fornuftigt rent økonomisk, fordi der så er en risikodeling i det,” siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
mia. kr. anslås de samlede anlægsomkostninger at blive
For SF og Enhedslisten har det været helt afgørende, at staten er majoritetsejer, men også Venstre mener, at det er fornuftigt.
“Det sender et godt signal til markedet, at staten også tror på det her projekt. Det er en fornuftig balance ift. hvor kritisk denne her energiø bliver,” siger klimaordfører Tommy Ahlers (V).
Han understreger, at det kun er selve den inddæmmede ø bygget op af sand og grus, staten skal eje mindst 50 pct. af. Transmissionsnettet skal, som det hele tiden har ligget i kortene, være 100 pct. ejet af det statslige Energinet. Mens de havvindmølleparker med forventeligt 200 kæmpemøller, hvis strøm skal føres ind til øen, skal ejes af private og drives fuldstændig på markedsvilkår.
“Det sender et godt signal til markedet, at staten også tror på det her projekt
Tommy Ahlers (V), klimaordfører
“Den diskussion, vi får senere, er at finde ud af, hvad der skal ske med den økonomiske råderet til øen, hvor vi skal lave kæmpe projekter. Der vil vi gerne have, at det er private, for staten er ikke så god til at tage risiko. Det bliver det næste slag,” siger Tommy Ahlers.
“Hvis der skal laves et energilager, et power-to-x-anlæg, en havn eller et personalehotel er det jo private, der skal lave det og få en økonomisk gevinst, hvis de tør løbe den risiko,” fastslår han.
Den samlede anlægsinvestering anslås til at blive på 210 mia. kr. Heraf udgør den fysiske ø, som staten altså skal eje over halvdelen af, kun en lille del på omkring 12 mia. kr. De 6 mia., som staten således vil skulle investere, skal ifølge politikerne lånefinansieres. Øen forventes at kunne generere et afkast, der mere end dækker investeringen ind.
Ifølge Dan Jørgensen har flere private aktører allerede vist interesse for projektet. En af dem er et konsortium bestående af Copenhagen Infrastructure Partners, Pensiondanmark, PFA og Andel (tidligere SEAS-NVE). Her bliver meldingen om, at staten sætter sig på mindst halvdelen, modtaget med forståelse.
Ifølge Thomas Dalsgaard, seniorrådgiver hos CIP, kan en mulig konstruktion være noget, der kan sammenlignes med en andelsforening.
“Staten vil eje majoriteten af “foreningen”. Men hver andelshaver vil have sin egen “lejlighed”, som man selv råder over inden for nogle rammer. F.eks. hvis man vil lave energilagring eller brintproduktion på de dele af øen, hvor der ikke er højspændingsinfrastruktur, så vil det være os – hvis vi vinder udbuddet – der engagerer os i det for egen regning og risiko,” forklarer han.
Også Ørsted mener, at det er positivt, at staten og industrien kan eje øen sammen.
“Det skaber fornøden support og klarhed for, hvordan det her skal udformes,” siger Rasmus Errboe, europæisk direktør for havvind.
Politisk set er det et ønske om, at øen skal stå færdigt hurtigst muligt. Men Dan Jørgensen vurderer, at det realistisk set snarere bliver i 2033 end i 2030. Her er Thomas Dalsgaard mere optimistisk:
“Vi mener godt, at man kan samtænke nogle af processerne og dermed også få første strøm i land tidligere end 2033. Den dialog ser vi frem til at have med myndighederne,” siger han.
