ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Skyggevurderinger skal redde boligskat fra 2024: Partier bekymrede for præcision

Minister lover troværdigt skattespringbræt i 2023 trods omvendt proces, men forligspartier er bekymrede

Skatteminister Morten Bødskov (S) lover troværdigt springbræt til nye boligskatter. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skatteminister Morten Bødskov (S) lover troværdigt springbræt til nye boligskatter. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvordan kan man lave troværdige 2022-vurderinger til de danske boligejere, før de overhovedet har fået deres 2020-vurderinger og har haft mulighed for at forholde sig til dem?

Politik
Boligejere risikerer overset skattesmæk efter 2024

Det er det dilemma, skatteminister Morten Bødskov (S) – og i sidste ende de 1,7 mio. danske boligejere – står i frem mod den nye skattereform, der skal på vingerne i 2024.

Ifølge ministerens egen køreplan sendes de sidste 850.000 ejendomsvurderinger først ud til danskerne i løbet af 2023. Og nogle får faktisk først deres vurdering i 2024. Alle de vurderinger er 2020-vurderinger, der afspejler, hvad boligen var værd 1. januar 2020.

Men de nye satser for ejendomsværdiskat og grundskyld og de såkaldte skatterabatter til boligejere i dyre huse skal være klar allerede i midten af 2023, og de skal beregnes ud fra 2022-vurderinger, som ingen altså har fået på det tidspunkt, og hvor flere hundredtusinder boligejere i de sværeste ejendomstyper stadig mangler at få en 2020-vurdering.

Torsdag eftermiddag gav skatteminister Morten Bødskov (S) partierne bag boligskatteforliget en orientering. I en planche, Børsen har set, bekræfter ministeren, at alt, hvad der hedder nye skattesatser i 2024, skal baseres på boligernes værdi 1. januar 2022, og at ministeriet vil forsøge at lave “foreløbige 2022-vurderinger”.

850.000

vurderinger bliver først sendt ud til boligejerne i løbet af 2023

“Der arbejdes på en løsning, hvor den foreløbige vurdering udstilles for boligejerne på Vurderingsportalen fra medio 2023, så boligejerne får god tid til at sætte sig ind i deres nye vurdering, før de nye boligskatteregler træder i kraft,” står der på planchen.

Og videre:

“Når de endelige 2022-vurderinger er udsendt, genberegnes boligejernes ejendomsskat automatisk via årsopgørelsen, herunder skatterabatten. Det betyder, at boligejerne får samme økonomiske tryghed som aftalt. Kun i helt særlige tilfælde, hvor en ejendom handles i 2024 og får en større efterfølgende manuel regulering, kan det have begrænset beskatningsmæssig konsekvens.”

Der ventes ikke “væsentlige” ændringer fra den foreløbige til den endelige 2022-vurdering, for “indsigelser ifm. 2020-vurderingerne er håndteret”.

Hvordan kan man have opdaterede tal for 2022, når folk ikke kender deres vurderinger for 2020 og ikke har haft mulighed for at forholde sig til dem

Dennis Flydtkjær (DF), skatteordfører

Men det kan ikke gælde for alle de boligejere, der stadig mangler deres 2020-vurdering i sommeren 2023, for de har i sagens natur ikke haft mulighed for at klage endnu.

Skatteministeriet oplyser til Børsen, at datagrundlaget for de foreløbige 2022-vurderinger vil være af “høj kvalitet”.

Dennis Flydtkjær, skatteordfører i Dansk Folkeparti, der er med i forliget, føler sig ikke overbevist.

“Jeg tror ikke på, at man når det hele før 2024. Hvordan kan man have opdaterede tal for 2022, når folk ikke kender deres vurderinger for 2020 og ikke har haft mulighed for at forholde sig til dem,” siger Dennis Flydtkjær.

Kritik fra it-tilsyn

Han tilføjer, at også It-tilsynets rapport fra sommeren satte store spørgsmålstegn ved fremdriften i de nye ejendomsvurderinger.

“Der var kritik fra én ende til den anden. Der var ikke styr på drift og økonomi. Og når det kommer fra mennesker, der har haft fingrene helt nede i mulden, ser det ret skidt ud,” siger Dennis Flydtkjær.

Politik
Mens vi venter på vurderingerne: Tre ud af ti vil stadig ramme pilskævt

Heller ikke Louise Schack-Elholm, skatteordfører i Venstre, sover meget bedre efter præsentationen.

“Jeg deler bekymringerne. Foreløbig er meldingen, at det kommer til at fungere godt, og jeg håber da, at vi når det hele på en fornuftig måde inden 2024. Men vi må følge det tæt, og vi må gribe ind, hvis der opstår problemer i forhold til borgernes retssikkerhed,” siger Louise Schack Elholm.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis