Mens 1,7 mio. danske boligejere venter på de forsinkede ejendomsvurderinger, toner der en ny skatteoverraskelse frem i horisonten, der kan føre til spildt kaffe og verbale udbrud i den knapt så pæne ende af skalaen bag ligusterhækkene.
Boligejerne vil nemlig opleve, at hvis deres boliger stiger i pris i 2022 og i 2023, så bliver det slet ikke fanget, når der skal sættes nye skattesatser og såkaldte individuelle skatterabatter. Og det skal der, inden skattereformen træder i kraft 1. januar 2024.
“Det er da vildt alvorligt,og det er vi nødt til at få ministeren til at forholde sig til
Dennis Flydtkjær (DF), skatteordfører
Derfor kommer boligejerne til at betale mere i skat, end hvis der lå helt friske pristal på bordet – hvis boligmarkedet vel at mærke stiger i de to år. Og indtil videre forventer Finansministeriet, at boligpriserne stiger 3,8 pct. alene i 2022.
“Omlægningen til de nye boligskatteregler sker som forudsat i forliget på 2022-vurderingerne. Planen for den endelige implementering af boligforliget vil blive præsenteret for forligskredsen. Det forventer jeg vil ske inden for kort tid,” udtaler skatteminister Morten Bødskov i et skriftligt svar til Børsen.
Ministeriet oplyser, at alle data til de nye skatteregler bliver låst i midten af 2023.
Skatteministeriet svarer dog ikke på, hvordan man vil designe boligskatterne på baggrund af 2022-vurderingerne allerede i 2023, når der stadig triller vurderinger bygget på 2020-priser ind i boligejernes e-Boks i både 2023 og 2024.
Men selv hvis det lykkes at fremskynde en form for 2022-vurderinger, opstår der et sandsynligt skattesmæk. Den tekniske forklaring er kompleks, så hold tungen lige i munden.
De nye vurderinger er langt højere end de seneste 2011-vurderinger. Derfor skal satserne for ejendomsværdiskat og grundskyld sættes ned, så boligejernes skatter samlet set ikke stiger.
På samme måde er der en skattebremse for den enkelte boligejer.
mio. boligejere skal have nye 2020-vurderinger. De sidste kommer først ud i 2023 eller 2024
Hvis boligpris og vurdering er steget så meget, at det mere end æder de lavere skattesatser og giver højere skat, så skal forskellen indkapsles i en skatterabat, der følger boligejeren til den dag, hvor han eller hun sælger huset.
Problemet er bare, at når beregningerne tager afsæt i prisniveauet fra starten af 2022, og priserne stiger i 2022 og 2023, er vurderingerne reelt for lave.
Og så ender skattesatserne permanent højere og skatterabatten lavere end med et sæt friske priser og vurderinger ved indgangen til 2024.
Efter 2024 skal boligejernes skatter så stige, når priserne stiger. Det betyder, at når prisstigningerne fra 2022 og 2023 bliver indhentet i senere vurderinger, kommer boligejerne altså til betale ekstra skat af stigningerne, i stedet for at de var en del af skatterabatten.
“Man kan godt være lidt kritisk overfor, om den her tætte snor mellem de to faktorer er tilstrækkeligt kort, hvis man bliver beskattet i 2024 på baggrund af en to år gammel vurdering. Som vi har set, kan der være sket meget med boligpriserne i mellemtiden,” siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Hun tilføjer:
“Boligejerne aner ikke, hvad de økonomiske konsekvenser bliver, når de køber og sælger, når der er så stor usikkerhed om skatten. Det kan de ikke vide, før de står på den anden side af skillelinjen. Det er bekymrende.”
Dennis Flydtkjær, skatteordfører i forligspartiet Dansk Folkeparti, ser frem til at høre ministerens præsentation.
“Hvis man kalibrerer satserne ud fra nogle gamle vurderinger, der ikke passer mere, så bliver satserne for høje. Det er da vildt alvorligt, og det er vi nødt til at få ministeren til at forholde sig til,” siger Dennis Flydtkjær.
