ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Skattestyrelsen kræver nu alle 12,7 mia kr tilbage i udbyttesagen

Fra 2012 til 2015 fossede 12,7 mia. kroner ud af den danske statskasse. Milliarder, der blev sendt til udlandet til et netværk af udenlandske svindlere som refusion for udbytteskatter, der aldrig var betalt i Danmark.

Skattestyrelsen har nu anlagt alle de sager, der skal til, for at statskassen i den bedste af alle verdener kan få det fulde beløb tilbage, lyder det fra Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.   

Generelt
Sagsøgt amerikaner i udbyttesag købte på papiret danske aktier for 7,5 mia
"Vi har anlagt 388 sager med krav svarende til det fulde beløb, vi mener, den danske stat er blevet svindlet for. Målet er at få så mange penge som overhovedet muligt hjem til statskassen," siger Steen Bechmann Jacobsen, fagdirektør i Skattestyrelsen, i pressemeddelsen. 

De nu 388 anlagte sager kommer på baggrund af, at Skattestyrelsen fra 2012 til 2015 var hovedaktør i den såkaldte udbyttesag, hvor amerikanske pensionskasser krævede milliardrefusioner.

Der blev ifølge Skat fusket med dokumenter, så det på papiret så ud som om, at udenlandske firmaer havde aktier i store danske selskaber som Mærsk, Novo Nordisk og Carlsberg og andre selskaber, der betaler udbytte.

Politik
Her er de 13 danske aktier, som udbyttesvindlere brugte til at lænse Skat
Skattestyrelsen anlægger sagerne i tæt samarbejde med Kammeradvokaten og en række udenlandske advokater, og ifølge Steen Bechmann Jacobsen kommer de udenlandske advokater til at spille en stor rolle for at få de mange milliarder tilbage i statskassen. 

I juni og juli blev der gennemført civile ransagninger i en række lande, der har givet skattestyrrelsen et indblik i og fastlagt værdier hos en række selskaber og personer, ransagninger som ifølge Steen Bechmann Jacobsen er afgørende for at vide mest muligt om de kommende retssager. 

"Det er meget vigtigt, at vi – parallelt og koordineret med den strafferetlige efterforskning – løbende civilretligt søger at sikre aktiver i sagen, som kan tilbageføres til den danske statskasse," siger Steen Bechmann Jacobsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis