Din have er blevet dyr. Én ting er, hvad den nye bøgehæk og stauderne koster. En anden ting er, hvad du betaler i skat for i det hele taget at have en have.
Nye tal fra Skatteministeriet viser, at mens beskatningen af huse faktisk er steget de seneste 15 år - trods skattestoppet - så er skatten på lejligheder faldet.
I år 2000 betalte husejerne 1,2 pct. i boligskatter af ejendommens værdi, og det er nu steget til 1,3 pct.
Men lejlighedsejerne betalte 1,1 pct. i boligskat i starten af det nye årtusinde, og den skat er nu faldet til 1,0 pct.
Husejerne betaler mere i skat
Med andre ord betaler husejerne nu markant mere i skat af deres boligs værdi, end lejlighedsejerne gør - også selv om huset og lejligheden koster det samme.
Forklaringen er især grundskylden, en skat på jord, der har fået lov til at stige kraftigt, mens ejendomsværdiskatten på selve boligen til gengæld er låst fast.
Tager man en kommune som Albertslund, betaler en husejer nu 1,8 pct. af boligens værdi i skat, mens en Albertslund-borger, der har købt en lejlighed, slipper med 1,1 pct. i skat. Det viser de nye tal fra ministeriet.
Forskel på 64 pct.
Med andre ord bliver husejeren i dag beskattet omkring 64 pct. hårdere end naboen, der har en lejlighed. I 2000 var forskellen kun 15 pct.
Det er pilskævt, vurderer Liberal Alliance, der vil have lavet systemet om.
"Huse overbeskattes i forhold til lejligheder. Hvem har besluttet, at hvis man gerne vil have en have, så skal man betale 64 pct. mere i skat, end hvis man ikke vil have en have," siger Ole Birk Olesen.
Han opfordrer til, at Christiansborg sætter sig sammen om at lave om på boligskatten, når den skal til revision næste år.
Enstrenget system
"Vi bør have et énstrenget system, hvor det kun er den samlede ejendomsværdi, der betales skat af. Og systemet skal indrettes på en måde, hvor folk med lejlighed ikke betaler mere end i dag, men hvor folk med hus og have kommer til at betale skat på samme vilkår og niveau som folk i lejlighed," siger Ole Birk Olesen.
Skatteministeriet har tidligere beregnet, at sådan en model vil koste omkring 9 mia. kr.
I den kommende finanslov er stigningerne i grundskylden sat på standby i 2016 efter pres fra De Konservative og Liberal Alliance - men altså kun for ét år.
Nye tal fra Skatteministeriet viser, at mens beskatningen af huse faktisk er steget de seneste 15 år - trods skattestoppet - så er skatten på lejligheder faldet.
I år 2000 betalte husejerne 1,2 pct. i boligskatter af ejendommens værdi, og det er nu steget til 1,3 pct.
Men lejlighedsejerne betalte 1,1 pct. i boligskat i starten af det nye årtusinde, og den skat er nu faldet til 1,0 pct.
Husejerne betaler mere i skat
Med andre ord betaler husejerne nu markant mere i skat af deres boligs værdi, end lejlighedsejerne gør - også selv om huset og lejligheden koster det samme.
Forklaringen er især grundskylden, en skat på jord, der har fået lov til at stige kraftigt, mens ejendomsværdiskatten på selve boligen til gengæld er låst fast.
Tager man en kommune som Albertslund, betaler en husejer nu 1,8 pct. af boligens værdi i skat, mens en Albertslund-borger, der har købt en lejlighed, slipper med 1,1 pct. i skat. Det viser de nye tal fra ministeriet.
Forskel på 64 pct.
Med andre ord bliver husejeren i dag beskattet omkring 64 pct. hårdere end naboen, der har en lejlighed. I 2000 var forskellen kun 15 pct.
Det er pilskævt, vurderer Liberal Alliance, der vil have lavet systemet om.
"Huse overbeskattes i forhold til lejligheder. Hvem har besluttet, at hvis man gerne vil have en have, så skal man betale 64 pct. mere i skat, end hvis man ikke vil have en have," siger Ole Birk Olesen.
Han opfordrer til, at Christiansborg sætter sig sammen om at lave om på boligskatten, når den skal til revision næste år.
Enstrenget system
"Vi bør have et énstrenget system, hvor det kun er den samlede ejendomsværdi, der betales skat af. Og systemet skal indrettes på en måde, hvor folk med lejlighed ikke betaler mere end i dag, men hvor folk med hus og have kommer til at betale skat på samme vilkår og niveau som folk i lejlighed," siger Ole Birk Olesen.
Skatteministeriet har tidligere beregnet, at sådan en model vil koste omkring 9 mia. kr.
I den kommende finanslov er stigningerne i grundskylden sat på standby i 2016 efter pres fra De Konservative og Liberal Alliance - men altså kun for ét år.
