En ny rød alliance, der kan skabe sit eget flertal uden om Socialdemokratiet? Det er et projekt, hverken baglandet eller partitoppen i SF ser som realistisk. Kræfterne er givet bedre ud ved at forsøge at lokke Socialdemokratiet tilbage på den røde side, lyder meldingen.
“Jeg forstår til fulde baglandets pointer og deler analysen af, at vi skal samle centrum-venstre igen. Og det vil også være med Socialdemokratiet. Det handler både om, hvad der er realistisk i forhold til meningsmålinger, men også, fordi at vi tror på, at centrum-venstre kan levere de rigtige løsninger,” lyder det fra politisk ordfører Signe Munk (SF).