Nej til at skatteplanlægge aggressivt og lede efter skattehuller og områder, hvor skattereglerne spiller så dårligt sammen, at det kan give kunstige skattefordele.
Men ja til skatteoptimering, hvor man som andre danske virksomheder sørger for, at man ikke betaler mere end højst nødvendigt.
“De vil gerne anerkendes for det, de gør, og de vil også måles og vejes på, hvad de leverer
Henrik Sass Larsen, direktør i Aktive Ejere
Det er essensen i et helt nyt skattekodeks, som de danske kapitalfondes brancheforening, Aktive Ejere, fremover vil kræve, at deres kapital- og venturefonde overholder.
Og det kodeks skal sikre en mere nuanceret opfattelse af kapitalfondene i offentligheden, understreger Henrik Sass Larsen, direktør i Aktive Ejere, der indtil sidste år hed DVCA.
“Kapitalfonde har været anklaget for meget, men virkeligheden er, at de leverer et væsentligt og værdifuldt bidrag til samfundet, og nu er det på tide at stemple fuldt og helt ind. De vil gerne anerkendes for det, de gør, og de vil også måles og vejes på, hvad de leverer,” siger Henrik Sass Larsen.
Sidste år havnede butikskæder som Babysam, Lagkagehuset og Sportmaster i medierne, med anklagen om at de modtog støttekroner under coronakrisen, mens deres ejere havde tilknytning til skattely. Men den diskussion om skattely er helt forfejlet, mener Henrik Sass Larsen.
A4-sider fylder det nye skattekodeks, som kapitalfondene skal overholde
“Mange kapitalfonde har et internationalt udgangspunkt, og for den almindelige dansker er det meget svært at forstå, hvorfor alle de øer, man aldrig har hørt om, skal ind i billedet hele tiden. Men det har ikke et suk med skattespekulation at gøre. Det har noget at gøre med administration, effektivitet og forudsigelighed,” siger Henrik Sass Larsen.
Han understreger, at det handler om at undgå store skatteoverraskelser, som saver grundlaget for investeringen midt over.
“Vi kunne jo overveje noget lignende herhjemme. Altså at man fryser politikken fast, så hvis jeg stifter en ny fond i juli 2021, så er det den skattepolitik, der er gældende der, som også gælder, indtil fonden er opløst i 2031. Hvis man gjorde det og speedede tempoet op, kunne man flage det hele ind i Danmark,” siger den tidligere socialdemokratiske toppolitiker.
I skattekodekset fremgår det, at kapitalfondene som udgangspunkt skal bruge danske holdingselskaber til danske investeringer. Kun hvis det er begrundet i “væsentlige kommercielle forhold”, må man bruge et udenlandsk selskab. Og de må ikke etableres i områder, der er på OECD’s eller EU’s sorte liste.
Man må ikke være aggressiv, men man må gerne skatteoptimere med transfer pricing, holdingselskaber, dobbeltbeskatningsaftaler og så videre. Er grænsen ikke ret utydelig?
“Det er hele tiden en balance. Hvis vi nu har en dansk kapitalfond, der investerer i Irland, og Irland tilbyder en skatterabat de første to år, så kan man ikke bede kapitalfonden om at lade være med at tage den rabat. Men der er altid en grænse for, hvornår det er kommercielt rigtigt, og hvornår det bliver aggressivt.”
Hvordan ved fondene, hvor grænsen er?
“Det er de dilemmaer og diskussioner, de har hver eneste dag. Nu skal de stå på mål for det, de har besluttet sig for,” siger Henrik Sass Larsen, der forventer, at kapitalfondene allerede i dag kører butikken efter rammerne i det nye skattekodeks.
Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, roser initiativet, men mener at afgrænsningen er lidt diffus.
“Det er noget, der skal udvikle sig over årene, og man har stadig ikke helt klare retningslinjer for, hvad der er aggressiv skatteplanlægning, og hvad der er skatteoptimering. Men det er nogle fine principper, man lister op her, så det fortjener de ros for,” siger Jan Pedersen.
