ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sådan vil regeringen aflive omstridt elafgift

Skrot havvindmølleprojekter, sæt et loft på budprisen på havvindmølleparken Kriegers Flak, sænk puljen til virksomhedernes omstilling af procesenergi, juster på energispareindsatsen  - og find langt, langt den største del af de resterende penge på finansloven.

Sådan er skelettet i det nye udspil fra V-regeringen, der én gang for alle skal aflive den ulovlige PSO-afgift - og samtidig finde de 70 milliarder kroner, der skal bruges i den grønne omstilling over de næste ti år.

Politik
Tomatkonge klar til millioninvestering på Fyn efter PSO-farvel
Afgiften skal aflives over fem år frem til 2021, hvor de direkte PSO-lempelser når op på 5,7 mia. kr. Heraf lander de 3,5 mia. kr. i erhvervslivets pengekasser.

Sænker elregning med 25 pct.

Lige nu fremlægger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) planen på et pressemøde.

Planen vil samlet lette de danske virksomheders elregning med 25 pct. ved omlægningen af PSO-afgiften til finansloven. Og det giver ifølge klima- og energiministeren erhvervslivet en af de laveste elregninger i EU – og på niveau med Sverige, Norge og Finland.

De danske familiers elregninger falder med 10 pct., men vil fortsat være blandt de allerhøjeste i EU.

Politik
Venstre vil hæve bundskat og droppe PSO
"Dansk økonomi befinder sig i slæbesporet. En afskaffelse af PSO-afgiften vil være en markant håndsrækning til danske virksomheder, som ofte konkurrerer med udenlandske virksomheder med langt lavere skatter og afgifter. PSO-afgiften går i dag ud over den danske konkurrenceevne. En afskaffelse er til gavn for alle virksomheder og vil understøtte, at vi fortsat kan have produktion i Danmark," siger Troels Lund Poulsen.

EU har stemplet PSO'en som ulovlig


Det er en bunden opgave at sløjfe den omstridte energiafgift, for EU-Kommissionen har stemplet den danske afgift-model ulovlig, fordi udenlandske producenter ikke kan få del i støtten til vedvarende energi. Så Danmark har fået indtil nytår til at finde en ny PSO-model, der ikke diskriminerer. Men regeringen vil altså helt fjerne afgiften nu.

PSO'en bliver i dag betalt over elregningen af både borgere og virksomheder og skal finansiere den grønne omstilling i Danmark.

Politik
“Det vil være den største skattelettelse nogensinde"
Havvindmøllerne ventes at kunne spare staten for 7 mia. kr. frem mod 2035, så det er kun en meget lille del af finansieringen.

Bundskatten skal stige

Ifølge Børsens kilder vil klart størstedelen af regningen blive taget ved at hæve bundskatten, selv om både De Konservative og Liberal Alliance stejler over skattestigninger. Til gengæld har Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der har de nødvendige mandater til et flertal, i dagens udgave af Børsen åbnet op for, at bundskatten kan komme i spil.

Til gengæld fordømmer Socialdemokraterne, De Radikale og SF den del af regeringens plan, der handler om at skrotte havvindmølleprojekter og beskære støtteordninger.

Regeringens mål er, at Danmark i 2050 skal være uafhængigt af fossile brændsler som kul, olie og gas.

Støt biobrændstoffer


Et sidste hjørne af regeringens nye udspil går på at holde hånden under produktion af "avancerede biobrændstoffer".

Det skal ske ved at kræve, at der bliver blandet 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i benzin, diesel og gas til transport.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis