ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

S-profil: Løkkes dårlige start har hjulpet os

Helle Thorning-Schmidt (S) bliver statsminister. Eller det vil hun i hvert fald blive, hvis dagens Greens-måling for Børsen bliver omsat til det endelige valgresultat om to uger.

Det udløser et væg-til-væg smil hos Maja Panduro, politisk ordfører i Socialdemokraterne.

Politik
Dagens måling: Nu fører Helle Thorning
"Det går den rigtige vej, og det er vi glade for. Men der er lang vej. Den er overhovedet ikke hjemme endnu," siger Maja Panduro.

To forklaringer

Men både målingen fra Greens og andre analyseinstitutter viser et momentum i rød retning, og det er der to forklaringer på, vurderer Maja Panduro.

For det første begynder resultaterne af regeringens politik at vise sig, så økonomien er rettet op, undestreger Maja Panduro.

Politik
Helle Ib: Derfor kan Thorning vinde
Og for det andet har SR-regeringen og dens støttepartier fået uventet hjælp fra det blå bud på en statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Skjuler noget

"Vi ser en statsministerkandidat, der ikke vil fortælle danskerne, hvad han vil. Han vil have nulvækst, men vil ikke sige, hvem der skal undværes. Han vil have kontanthjælpsloft, men vil ikke sige hvor det skal ligge henne. Jeg tror, at danskerne er trætte at have fornemmelsen af, at Løkke skjuler noget," siger Maja Panduro.

Hvor meget spiller det ind, at der er skabt tvivl om hans personlige troværdighed?

"Synes du, at Panorama handler om hans person?" spørger Maja Panduro.

I binder da Panorama-sagen hårdt op på, at Løkke mangler troværdighed?

"En ting er, hvad du gør som privatperson. Men når du er statsministerkandidat og stiller dig op på det første pressemøde, efter valget er udskrevet, og selv trækker eksemplet med Panorama frem, så synes jeg, at det ikke var for meget, at man så også havde styr på fakta. Det har ikke noget at gøre med, om man går efter Lars Løkkes person eller ej," siger Maja Panduro.

Thorning har efterfølgende sagt "der er vist gået panorama i de tal", da Løkke skulle forklare nogle jobtal. Er det ikke et angreb på Løkkes personlige troværdighed?

Politik
Helle Ib: Angrebslysten Thorning gik efter Løkkes troværdighed
"Det er Lars Løkke Rasmussen, der gerne vil være statsminister i Danmark. Han vælger på sit første pressemøde at trække Panorama-eksemplet frem uden at tjekke om det er rigtigt. Så er det ikke for meget at spørge ind til,"  siger Maja Panduro.

Panorama-sagen

Panorama-sagen går på, at Lars Løkke Rasmussen besøgte servicevirksomheden Panorama, hvor direktøren fortalte, at en tidligere kontanthjælpsmodtager havde sagt op, fordi det ikke kunne svare sig at gå på arbejde fremfor at få kontanthjælp - og alle de sideydelser, der følger med.

Fagforbunget 3F mente ikke, at det ikke kunne passe, og pludselig eksploderede sagen politisk. Panorama ville beskytte den tidligere medarbejder og ville derfor ikke udlevere hans navn til pressen.

Finans
Alternativet vil forbyde banker at lave penge
Siden har beregninger fra DA bekræftet, at der godt kan være tale om en gevinst på helt ned til 2000 kr. om måneden for arbejde på fuld tid for manden i Panorama-eksemplet.

Tegner sig et mønster

Smitter alt det her af på vælgernes tanker om, hvem de vil stemme på?

"Jeg synes, at der tegner sig et mønster, og jeg kan godt forstå, hvis vælgerne tænker over, om det også er sådan, man kan forvente at han vil agere, hvis han bliver statsminister," siger Maja Panduro.

Hvordan har I det med, at Alternativet ser ud til at blive tungen på vægtskålen lige nu?

"Det er heldigvis suverænt vælgerne, der bestemmer, hvilke partier, der skal repræsenteres i Folketinget. Og det er nok meget godt. Men jeg vil da ønske Uffe og de andre tillykke. Det er flot, som det ser ud lige nu," siger Socialdemokraternes politiske ordfører.

Ingen kaniner

Har I valgkaniner, som I trækker frem fra hatten de næste to uger?

"Vi opererer ikke med kaniner, men vi har masser af god politik," siger Maja Panduro.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis