Danmarks nye parti, Alternativet, der i flere meningsmålinger står til at levere de afgørende mandater til en ny rød regering, vil gøre op med banksystemet, som det ser ud i dag.
En mærkesag for partiet er at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på muligheden for at indføre et reservekrav på 100 pct. til bankerne. Et forslag, der groft sagt vil betyde, at bankerne skal en tur forbi Nationalbanken, hver gang de vil yde et lån.
”De penge, som de låner ud, skal de have i deres reserver. I dag opskriver man i virkeligheden pengemængden lige så snart, der bliver udstedt et lånebevis. Folk tror, at bankerne har pengene i kassebeholdningen, når de går ned og låner penge,” siger Josephine Fock, finansordfører for Alternativet.
Størstedelen af pengene i samfundet i dag laves i virkeligheden af bankerne. Ifølge en opgørelse fra Bank of England i slutningen af 2013 drejer det sig om ca. 97 pct. af den samlede mængde penge i omløb. Resten består af fysiske mønter og sedler.
Læs Bank of Englands forklaring af pengeskabelse i en moderne økonomi (engelsk).
Pengeskabelsen sker, når bankerne låner penge ud. Når man tager et lån, er de penge, som banken sætter ind på ens konto nemlig i princippet nye penge, der er blevet skabt i det øjeblik, lånet bliver givet. Der nemlig ikke noget krav om, at banken har et tilsvarende beløb liggende nede i sit boksrum. Det er det, som Alternativet vil lave om på.
”Vi foreslår, at de skal have pengene i deres reserver. På den måde vil vi reducere pengemængden i samfundet, så der bliver en langt større kontrol med den måde, som pengene bliver anvendt på,” siger Josephine Fock og tilføjer:
”Det er vigtigt at sige, at det stadig er private banker. Staten skal ikke ind og overtage bankerne. Vi vil bare have, at der er styr på pengeskabelsen og udlånet, så der ikke kommer den her totale overproduktion af penge, som der er sket her de seneste 20 år.”
Pengene skal hentes i nationalbanken
Så hvordan fungerer det, når bankerne ikke selv kan skabe penge. Hvordan skal de kunne låne penge ud?
”Det skal de i virkeligheden ved, at vi har en nationalbank, der kan låne dem penge. Nationalbanken får i virkeligheden genskabt den rolle, den havde i gamle dage, hvor vi udelukkende havde papirpenge og guldbarrer,” siger Josephine Fock og fortsætter:
”Grunden til, at vi foreslår det her, er fordi de penge, som bankerne låner ud, skal gives til noget, der skaber værdi. Folk skal kunne låne penge til at købe et hus, virksomheder til deres varelager og iværksættere til at starte virksomheder op.”
Så når en virksomhed skal tage et lån, så går den ned i banken, og så går banken i Nationalbanken og beder om et lån?
”Præcis – eller selvfølgelig, at banken har pengene, fordi folk har indlån.”
Men indlån kan de vel ikke låne ud? Det er Nationalbankens penge, de kan låne ud, eller deres egenkapital.
”Præcis.”
Alternativet: Penge kommer ikke dig og mig til gode
Hvorfor skal bankerne så tage imod almindelige forbrugeres penge, hvis ikke de kan låne dem ud?
”Det kan de også godt. De må også gerne låne de penge ud, som du har stående. De skal bare hele tiden have sikkerheden for, at de har kapital, de kan låne fra Nationalbanken. Det der sker i dag, det er, at de bare opskriver hele tiden, og så går de ud og laver nogle investeringer, der ikke kommer dig og mig til gode, men kommer enkeltpersoner eller banken til gode,” siger Josephine Fock.
Jeg forstår det ikke. Hvis de skal holde 100 pct. i reserve, hvordan skal de så låne indlån ud?
”Lad os holde det til det første du siger, det er mere skarpt.”
Nej til store gebyrer og negative renter
Men så er jeg tilbage til det første, jeg spurgte om, hvorfor skulle bankerne så tage imod indlån, når de ikke kan få værdi ud af det ved at låne dem ud?
”Det skal de, fordi de stadig gerne må tage renter.”
Så der skal være negative renter?
”Nej det skal der ikke.”
Først må de godt, så må de ikke
Hvordan skal de så tjene penge, når de ikke må låne pengene ud?
”De må gerne låne dem ud, når det er faktuelle penge. Så hvis jeg går ned og sætter 10.000 kr. ind, så må de gerne låne dem ud, fordi de har en sikkerhed for at få dem ind igen.”
Men hvis de låner dem ud til din nabo, og han sætter dem ind på sin konto. Så er der jo lige pludselig dobbelt så mange penge. Så har de skabt penge, og det må de ikke?
”Nej, det er rigtigt.”
Så hvordan kan de tage imod penge og tjene på det? Så må de tage et stort gebyr for at tilbyde en lønkonto f.eks.?
”Jeg bliver nødt til at vende tilbage til det, jeg siger om, at det er Nationalbanken, der låner pengene til bankerne. Jeg kan stadig ikke se, hvorfor der ikke kan være en forretning for banken i, at folk sætter penge ind. Jeg forstår ikke helt din kritik. Hvorfor skulle de ikke ville modtage penge fra kunden.”
Det koster da penge at give folk en konto?
”Når de låner penge ud, så får de stadigvæk renter. Så jeg har svært ved at se, hvorfor de ikke skulle tage imod penge.”
Normalt skaffer bankerne vel en del af deres funding til udlånet ved at tage imod indlån. Her har de vel ikke brug for nogen funding fra almindelige mennesker?
”Det er da for helvede det, som vi har en bank til.”
Men nu tager man jo deres mulighed for at bruge dem til udlån fra dem?
”Hvis du nu går tilbage til den lokale bank i Nørre Omme, der gerne vil hjælpe de lokale virksomheder. Det er den slags bank, vi gerne vil tilbage til. Så bankens hovedformål ikke er at finansiere finansielle transaktioner, der ikke har nogen værdi, men at hjælpe lokalsamfundet,” siger Josephine Fock og tilføjer:
”Det er vigtigt at sige, om det her forslag, at vi jo ikke siger, at det skal indføres i morgen. Det vi siger er, at vi gerne vil have analyseret de her ting. Din bekymring er jo noget, der vil komme med i den her analyse. Derfor kan jeg ikke nødvendigvis have alle svarene. Det ved jeg ikke nok om. Vi er inspireret af de her tanker, bl.a. er der en statsbank i USA, der også kører på den her måde. Vi synes, det er nogle interessante tanker, så hvis vi kommer ind, vil vi opfordre til, at man nedsætter en arbejdsgruppe omkring det her.”
Herefter slutter interviewet.
Alternativet vender tilbage
Omkring et kvarter senere ringer Josephine Fock dog tilbage til Børsen for at forklare forslaget igen.
”Det du også kan som erhvervsvirksomhed eller almindelig borger, det er at sige, at man gerne vil investere penge mere risikobetonet. Det er i virkeligheden som på samme vilkår i dag, og i virkeligheden svaret på spørgsmålet om, hvordan det løber rundt, når man som kunde sætter penge ind. Så ved man også, at kunden er klar over, at her vil være en øget risiko”, siger Josephine Fock.
Ok, men hvad hvis du har 50.000 kr., du gerne vil skyde ind på en almindelig indlånskonto med indskydergaranti?
”Bankens forretningsmodel går så på, at den på den ene side kan investere pengene, hvis du som borger siger, at man gerne vil investere de 50.000…”
Men så er der vel ikke indskydergaranti?
”Nej, præcis, så er det en investering.”
"Ikke helt klar i spyttet"
Så hvis du gerne vil sætte 50.000 kr. ind med indskydergaranti, helt almindeligt indlån, som vi kender i dag. Hvad er forretningsmodellen så?
”Banken kan jo få lov til at tage en vis rente, når den låner ud, og dermed har den også et overskud til at acceptere dine penge med 100 pct. indskydergaranti.”
Så fordi den har et overskud på nogle andre forretninger, så bør den også tage imod de her penge, selvom det ikke giver overskud?
”Ja præcis. Det var bare lige for at klarificere det. Jeg kunne godt høre, at jeg ikke var helt klar i spyttet.”
Læs mere:
Hvis du vil vide mere om argumenterne for et reservekrav på 100 pct., kan du læsedette indlæg af Martin Wolf fra Financial Times(engelsk).
Herhjemme er tilhængerne bl.a. at finde i foreningen Gode Penge. Du kan læse mere om demher.
Den nobelprisvindende økonom Paul Krugman oplister nogle af ulemperneher(engelsk)..
En mærkesag for partiet er at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på muligheden for at indføre et reservekrav på 100 pct. til bankerne. Et forslag, der groft sagt vil betyde, at bankerne skal en tur forbi Nationalbanken, hver gang de vil yde et lån.
”De penge, som de låner ud, skal de have i deres reserver. I dag opskriver man i virkeligheden pengemængden lige så snart, der bliver udstedt et lånebevis. Folk tror, at bankerne har pengene i kassebeholdningen, når de går ned og låner penge,” siger Josephine Fock, finansordfører for Alternativet.
Størstedelen af pengene i samfundet i dag laves i virkeligheden af bankerne. Ifølge en opgørelse fra Bank of England i slutningen af 2013 drejer det sig om ca. 97 pct. af den samlede mængde penge i omløb. Resten består af fysiske mønter og sedler.
Læs Bank of Englands forklaring af pengeskabelse i en moderne økonomi (engelsk).
Pengeskabelsen sker, når bankerne låner penge ud. Når man tager et lån, er de penge, som banken sætter ind på ens konto nemlig i princippet nye penge, der er blevet skabt i det øjeblik, lånet bliver givet. Der nemlig ikke noget krav om, at banken har et tilsvarende beløb liggende nede i sit boksrum. Det er det, som Alternativet vil lave om på.
”Vi foreslår, at de skal have pengene i deres reserver. På den måde vil vi reducere pengemængden i samfundet, så der bliver en langt større kontrol med den måde, som pengene bliver anvendt på,” siger Josephine Fock og tilføjer:
”Det er vigtigt at sige, at det stadig er private banker. Staten skal ikke ind og overtage bankerne. Vi vil bare have, at der er styr på pengeskabelsen og udlånet, så der ikke kommer den her totale overproduktion af penge, som der er sket her de seneste 20 år.”
Pengene skal hentes i nationalbanken
Så hvordan fungerer det, når bankerne ikke selv kan skabe penge. Hvordan skal de kunne låne penge ud?
”Det skal de i virkeligheden ved, at vi har en nationalbank, der kan låne dem penge. Nationalbanken får i virkeligheden genskabt den rolle, den havde i gamle dage, hvor vi udelukkende havde papirpenge og guldbarrer,” siger Josephine Fock og fortsætter:
”Grunden til, at vi foreslår det her, er fordi de penge, som bankerne låner ud, skal gives til noget, der skaber værdi. Folk skal kunne låne penge til at købe et hus, virksomheder til deres varelager og iværksættere til at starte virksomheder op.”
Så når en virksomhed skal tage et lån, så går den ned i banken, og så går banken i Nationalbanken og beder om et lån?
”Præcis – eller selvfølgelig, at banken har pengene, fordi folk har indlån.”
Men indlån kan de vel ikke låne ud? Det er Nationalbankens penge, de kan låne ud, eller deres egenkapital.
”Præcis.”
Alternativet: Penge kommer ikke dig og mig til gode
Hvorfor skal bankerne så tage imod almindelige forbrugeres penge, hvis ikke de kan låne dem ud?
”Det kan de også godt. De må også gerne låne de penge ud, som du har stående. De skal bare hele tiden have sikkerheden for, at de har kapital, de kan låne fra Nationalbanken. Det der sker i dag, det er, at de bare opskriver hele tiden, og så går de ud og laver nogle investeringer, der ikke kommer dig og mig til gode, men kommer enkeltpersoner eller banken til gode,” siger Josephine Fock.
Jeg forstår det ikke. Hvis de skal holde 100 pct. i reserve, hvordan skal de så låne indlån ud?
”Lad os holde det til det første du siger, det er mere skarpt.”
Nej til store gebyrer og negative renter
Men så er jeg tilbage til det første, jeg spurgte om, hvorfor skulle bankerne så tage imod indlån, når de ikke kan få værdi ud af det ved at låne dem ud?
”Det skal de, fordi de stadig gerne må tage renter.”
Så der skal være negative renter?
”Nej det skal der ikke.”
Først må de godt, så må de ikke
Hvordan skal de så tjene penge, når de ikke må låne pengene ud?
”De må gerne låne dem ud, når det er faktuelle penge. Så hvis jeg går ned og sætter 10.000 kr. ind, så må de gerne låne dem ud, fordi de har en sikkerhed for at få dem ind igen.”
Men hvis de låner dem ud til din nabo, og han sætter dem ind på sin konto. Så er der jo lige pludselig dobbelt så mange penge. Så har de skabt penge, og det må de ikke?
”Nej, det er rigtigt.”
Så hvordan kan de tage imod penge og tjene på det? Så må de tage et stort gebyr for at tilbyde en lønkonto f.eks.?
”Jeg bliver nødt til at vende tilbage til det, jeg siger om, at det er Nationalbanken, der låner pengene til bankerne. Jeg kan stadig ikke se, hvorfor der ikke kan være en forretning for banken i, at folk sætter penge ind. Jeg forstår ikke helt din kritik. Hvorfor skulle de ikke ville modtage penge fra kunden.”
”Det er da for helvede det, som vi har en bank til”
Det koster da penge at give folk en konto?
”Når de låner penge ud, så får de stadigvæk renter. Så jeg har svært ved at se, hvorfor de ikke skulle tage imod penge.”
Normalt skaffer bankerne vel en del af deres funding til udlånet ved at tage imod indlån. Her har de vel ikke brug for nogen funding fra almindelige mennesker?
”Det er da for helvede det, som vi har en bank til.”
Men nu tager man jo deres mulighed for at bruge dem til udlån fra dem?
”Hvis du nu går tilbage til den lokale bank i Nørre Omme, der gerne vil hjælpe de lokale virksomheder. Det er den slags bank, vi gerne vil tilbage til. Så bankens hovedformål ikke er at finansiere finansielle transaktioner, der ikke har nogen værdi, men at hjælpe lokalsamfundet,” siger Josephine Fock og tilføjer:
”Det er vigtigt at sige, om det her forslag, at vi jo ikke siger, at det skal indføres i morgen. Det vi siger er, at vi gerne vil have analyseret de her ting. Din bekymring er jo noget, der vil komme med i den her analyse. Derfor kan jeg ikke nødvendigvis have alle svarene. Det ved jeg ikke nok om. Vi er inspireret af de her tanker, bl.a. er der en statsbank i USA, der også kører på den her måde. Vi synes, det er nogle interessante tanker, så hvis vi kommer ind, vil vi opfordre til, at man nedsætter en arbejdsgruppe omkring det her.”
Herefter slutter interviewet.
Alternativet vender tilbage
Omkring et kvarter senere ringer Josephine Fock dog tilbage til Børsen for at forklare forslaget igen.
”Det du også kan som erhvervsvirksomhed eller almindelig borger, det er at sige, at man gerne vil investere penge mere risikobetonet. Det er i virkeligheden som på samme vilkår i dag, og i virkeligheden svaret på spørgsmålet om, hvordan det løber rundt, når man som kunde sætter penge ind. Så ved man også, at kunden er klar over, at her vil være en øget risiko”, siger Josephine Fock.
Ok, men hvad hvis du har 50.000 kr., du gerne vil skyde ind på en almindelig indlånskonto med indskydergaranti?
”Bankens forretningsmodel går så på, at den på den ene side kan investere pengene, hvis du som borger siger, at man gerne vil investere de 50.000…”
Men så er der vel ikke indskydergaranti?
”Nej, præcis, så er det en investering.”
"Ikke helt klar i spyttet"
Så hvis du gerne vil sætte 50.000 kr. ind med indskydergaranti, helt almindeligt indlån, som vi kender i dag. Hvad er forretningsmodellen så?
”Banken kan jo få lov til at tage en vis rente, når den låner ud, og dermed har den også et overskud til at acceptere dine penge med 100 pct. indskydergaranti.”
Så fordi den har et overskud på nogle andre forretninger, så bør den også tage imod de her penge, selvom det ikke giver overskud?
”Ja præcis. Det var bare lige for at klarificere det. Jeg kunne godt høre, at jeg ikke var helt klar i spyttet.”
Læs mere:
Hvis du vil vide mere om argumenterne for et reservekrav på 100 pct., kan du læsedette indlæg af Martin Wolf fra Financial Times(engelsk).
Herhjemme er tilhængerne bl.a. at finde i foreningen Gode Penge. Du kan læse mere om demher.
Den nobelprisvindende økonom Paul Krugman oplister nogle af ulemperneher(engelsk)..
