Nationalbankdirektør Lars Rohde er en mand på arbejde. De seneste uger har han kæmpet en brav kamp for at holde kronens kurs over for euroen i ro.
Til den opgave har Nationalbanken ”en ret stor værktøjskasse,” som Lars Rohde fortalte Børsen i mandags.
”Og hvis vi får brug for den, tager vi den i brug,” tilføjede han.
I dag har Lars Rohde så gravet et nyt værktøj frem. Trods bud for i alt 5,9 mia. kr. på de såkaldte skatkammerbeviser, som er kortfristede gældsbeviser, valgte Nationalbanken i dagens auktion at takke nej til samtlige bud.
Nyt værktøj - og alligevel ikke
Den manøvre minder ifølge en økonom om sidste fredags stop for udstedelse af nye statsobligationer, der skal holde udlændinge fra at få fingre i de eftertragtede, danske kroner.
”Det står Nationalbanken fuldstændig frit for ikke at sælge de her skatkammerbeviser. Men det giver rigtig god mening, fordi en meget stor del af de her beviser bliver købt af udlændinge. Hvis de nu havde solgt nogle beviser på dagens auktion, havde de i princippet solgt til nogle udlændinge, som skulle bruge nogle danske kroner, og det ville have været med til at styrke den danske krone,” forklarer Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea.
Han påpeger, at Lars Rohde allerede om 14 dage igen kan gå ud og sælge skatkammerbeviser, hvis kronesituationen er normaliseret igen. Men foreløbig er dagens salgsstop et nyt og hidtil uset skjold mod angrebene på kronen.
”Vi har ikke set dem gøre det før. Vi har fået en officiel udmelding om, at de ikke vil udstede nye statsobligationer indtil videre, men de har ikke sagt noget om skatkammerbevisprogrammet, så det er helt sikkert endnu et instrument, de hiver op af værktøjskassen, i forsvaret af kronen,” siger Jan Størup Nielsen.
Boliglånene står for tur
Men Rohde har som minimum ét våben mere, han kan tage i brug, er økonomerne enige om.
Nationalbanken kan begynde at opkøbe realkreditobligationer, i stil med Den Europæiske Centralbank, ECB.
Et sådan skridt fra Nationalbanken vil være endnu en god nyhed til boligejere og -købere.
”Opkøb af realkreditobligationer vil presse renterne endnu længere ned og gøre det endnu mindre attraktivt at ligge med kroner. Men det vil få kurser til at stige på realkreditobligationerne,” konstaterer Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank.
Det ville dog være et usædvanligt og historisk træk fra Nationalbanken.
”Opkøb af realkreditobligationer ville være helt uhørt og et helt utraditionelt skridt at tage. Men det ligger i fastkurspolitikken og Nationalbankens mandat, at man mere eller mindre skal kopiere ECB, som opkøber obligationer. Så på den måde ville der egentlig ikke være noget underligt i, hvis Nationalbanken ender med at gøre det samme,” mener Niels Rønholt.
Snart sidste træk
Det samme fortæller Nordeas Jan Størup Nielsen, der ser muligheden for opkøb af realkreditobligationer komme tættere og tættere på, så længe rentenedsættelserne ikke skræmmer kroneelskerne tilpas langt væk.
”Nationalbanken skal klart til at kigge sig om efter andre instrumenter, i og med at de har lukket for udstedelse af statsobligationer og foreløbig ikke udsteder skatkammerbeviser, så hvis du som udlænding skal placere dine penge i Danmark, vil det være oplagt at kigge på nogle af de korte realkreditlån,” siger han.
Hvis opkøb af realkreditobligationer heller ikke rigtig virker, og presset på kronen bliver ved med at stige, hvad kunne man så forestille sig, man tager i brug af redskaber?
”Så er vi ved at være derude, hvor han har bragt det i spil, han kan. Han er jo ude og grave dybt i værktøjskassen og bruge ting, han ikke har brugt tidligere,” siger Jan Størup Nielsen.
Også Niels Rønholt er ved at være tom for gode idéer til Lars Rohdes forsvar af kronen, hvis heller ikke strategien om at købe realkreditobligationer virker.
Stadig masser at skyde med
”Jeg har svært ved at svare på, hvad det næste så skulle være. Der vil skulle nogle andre, utraditionelle ting på banen, som vi ikke har hørt om i forvejen. Jeg har ikke noget bud,” fortæller Niels Rønholt, men tilføjer:
”Man skal huske på, at der stadig er muligheder inden for de mere gængse redskaber. Spørgsmålet er, hvor langt renten kan komme ned, der kan vi godt snart nå en reel grænse. Men man kan blive ved med at trykke penge, købe valuta op og sælge kroner i lang tid. De muligheder er jo ikke udtømt endnu overhovedet,” mener han.
Blandt de danske økonomer og analytikere spekuleres der også i, at Nationalbanken allerede i morgen vil gribe til renteværktøjet igen og nedsætte renten yderligere.