ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rentealarm i USA: "Vi kan skimte en recession i horisonten"

Den amerikanske præsident Donald Trump kommer højst sandsynligt til at skulle lægge arm med en recession i amerikansk økonomi, mens han stadig sidder i Det Hvide Hus.

Politik
Trump angriber Kina og Rusland: De spiller et uacceptabelt valutaspil
Det vurderer Sydbank, der hæfter sig ved et ildevarslende mønster i renterne.

De korte amerikanske renter er nemlig næsten ligeså høje som de lange nu, og det giver den fladeste amerikanske rentekurve i over 10 år.

"Det giver bekymring, da en inverteret rentekurve, hvor de korte renter er højere end de lange, ofte har været et varsel om en snarlig recession," siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

Fed rykker den korte rente opad

Lige nu er den 10-årige amerikanske statsobligationsrente kun 0,46 procentpoint højere end den 2-årige rente.

Det er blandt andet et resultat af, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er i gang med at rykke de korte renter opad. De er løftet 1,5 procentpoint siden slutningen af 2015, og der er mere på vej.

Politik
Trump om handelsunderskud og kinesisk tyveri: "Vi kan ikke lade det fortsætte"
Men de lidt længere renter er ikke rigtigt fulgt med, blandt andet på grund af den lave inflation og halvlunkne vækst i USA.

Og når man ser det mønster, er der grund til at være bekymret, understreger Jacob Graven.

Renten tippede før seneste tre recessioner

"Alle de tre seneste recessioner i USA – i 1990, 2001 og 2008 – kom kort tid efter, at den amerikanske rentekurve var inverteret, så de korte renter var højere end de lange. Her og nu er de lange amerikanske renter stadig lidt højere end de korte, men forskellen er nu så lille, at frygten for en invertering af rentekurven vokser," siger Jacob Graven.

Han understreger, at der også er tilfælde i historien, hvor rentekurven er inverteret, uden at de endte i en recession, for eksempel i 1998.

Politik
Forårskold jobrapport fra USA: Kun 103.000 nye job i marts
Men for det meste er det altså et meget alvorligt tegn.

"Det her kan meget vel indikere, at en recession snart kan skimtes i horisonten. Det økonomiske opsving i USA kan formentlig fortsætte ét til to år endnu, blandt andet trukket af skattelettelser og øgede offentlige investeringer. Men opsvinget i USA synger formentlig på sidste vers," vurderer Jacob Graven.

Opsving lever på niende år

Det amerikanske opsving har varet i ni år, efter at finanskrise og økonomisk krise trak hele verden ned i slutningen af 2000'erne. Dermed står opsvinget faktisk også til at blive det længste i historien, indtil det bliver afløst af et USA på skrump.

Ledigheden i USA er presset helt i bund på omkring 4 pct. USA har dog været i stand til løbende at hive mange mennesker ind på arbejdsmarkedet, så lønningerne ikke er gået amok endnu.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis