Regeringen og Dansk Folkeparti har netop givet hinanden håndslag på en ny sundhedsreform, som bliver præsenteret netop nu i Statsministeriet.
Reformen skal grave 9 mia. kr. frem, når man lægger de ekstra midler sammen i årene 2020 til 2025, og heraf skal de 8,5 mia. kr. hældes i en såkaldt nærhedsfond, der skal finansiere bedre sundhed i danskernes nærområder.
Det kommer til at ske som et 'ekstraordinært løft', så pengene kommer altså oven i de penge, der bliver prioriteret til sundhed i de kommende år gennem økonomiaftaler og finanslovaftaler.
4 mia til investeringer - 4,5 mia til drift
De 4 mia. kr. skal bruges til investeringer og 4,5 mia. kr. til drift. Og pengene til drift er stemplet som 'varige' og skal derfor fortsætte efter 2025, ifølge aftalen.
Der bliver placeret 20 nye akutte beredskaber - ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler - i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne.
Og så skal der investeres 4 mia. kr. i nye, moderne sundhedshuse og psykiatrihuse, der over hele landet skal samle relevante undersøgelser og behandlinger ét sted.
Regionsrådene bliver nedlagt
I samme omgang nedlægges regionsrådene, og fem sundhedsforvaltninger overtager driften af sygehusene.
Og så kommer der et nye center, Sundhedsvæsen Danmark, som skal placeres i Aarhus, der skal sikre, at patienterne oplever flere fælles løsninger og god behandling i hele landet.
Ialt 21 nye sundhedsfællesskaber skal servicere danskerne der, hvor de bor.
"I Danmark skal vi have det bedste sundhedsvæsen. Der skal være råd til de meget specialiserede behandlinger, så vi kan tilbyde det ypperligste her i landet. Samtidig skal der også være en tryg og god pleje i hjemmet eller tæt på hjemmet. Det er kernen i den aftale, som vi nu har forhandlet på plads. I fremtidens sundhedsvæsen bliver flere beslutninger derfor taget i fællesskab af kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger," siger finansminister Kristian Jensen.
12 forskellige initiativer
Og hvordan skal pengene i nærhedsfonden så bruges helt konkret?
De skal bruges på 12 forskellige initiativer, hvor især sundhedshusene æder pengene.
- Nyesundhedshuseog en prioritering af psykiatrien (4 mia. kr.)
- Kapacitets- og kompetenceløfti det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis til bla. mere sundhedspersonale (1,8 mia. kr.)
- Styrketrådgivningfra sygehuse til almen praksis og kommuner (120 mio. kr.)
- Flereakutberedskaberog et ensartet akutsystem over hele landet (905 mio. kr.)
- Flereuddannelsesstillingertil læger (400 mio. kr.)
- Et udvidetmedicinråd: Medicin- og Behandlingsråd (83 mio. kr.)
- Fri adgang tilfysioterapeutog dermed aflastning af læger (700 mio. kr. )
- Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest sygepsykiatriske patienter(300 mio. kr.)
- Fremrykket udbygning af behandlingskapacitet ipsykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge(150 mio. kr.)
- En særlig indsats forsårbare ungemellem 17 og 20 år (60 mio. kr.)
- En ny specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden forpaliation(12 mio. kr.)
- Undersøgelse og forsøg vedrørendemænd på social- og sundhedsuddannelserne
Kilde: Et Stærkere Sundhedsvæsen
Reformen skal grave 9 mia. kr. frem, når man lægger de ekstra midler sammen i årene 2020 til 2025, og heraf skal de 8,5 mia. kr. hældes i en såkaldt nærhedsfond, der skal finansiere bedre sundhed i danskernes nærområder.
Det kommer til at ske som et 'ekstraordinært løft', så pengene kommer altså oven i de penge, der bliver prioriteret til sundhed i de kommende år gennem økonomiaftaler og finanslovaftaler.
4 mia til investeringer - 4,5 mia til drift
De 4 mia. kr. skal bruges til investeringer og 4,5 mia. kr. til drift. Og pengene til drift er stemplet som 'varige' og skal derfor fortsætte efter 2025, ifølge aftalen.
Der bliver placeret 20 nye akutte beredskaber - ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler - i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne.
Og så skal der investeres 4 mia. kr. i nye, moderne sundhedshuse og psykiatrihuse, der over hele landet skal samle relevante undersøgelser og behandlinger ét sted.
Regionsrådene bliver nedlagt
I samme omgang nedlægges regionsrådene, og fem sundhedsforvaltninger overtager driften af sygehusene.
Og så kommer der et nye center, Sundhedsvæsen Danmark, som skal placeres i Aarhus, der skal sikre, at patienterne oplever flere fælles løsninger og god behandling i hele landet.
Ialt 21 nye sundhedsfællesskaber skal servicere danskerne der, hvor de bor.
"I Danmark skal vi have det bedste sundhedsvæsen. Der skal være råd til de meget specialiserede behandlinger, så vi kan tilbyde det ypperligste her i landet. Samtidig skal der også være en tryg og god pleje i hjemmet eller tæt på hjemmet. Det er kernen i den aftale, som vi nu har forhandlet på plads. I fremtidens sundhedsvæsen bliver flere beslutninger derfor taget i fællesskab af kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger," siger finansminister Kristian Jensen.
12 forskellige initiativer
Og hvordan skal pengene i nærhedsfonden så bruges helt konkret?
De skal bruges på 12 forskellige initiativer, hvor især sundhedshusene æder pengene.
- Nyesundhedshuseog en prioritering af psykiatrien (4 mia. kr.)
- Kapacitets- og kompetenceløfti det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis til bla. mere sundhedspersonale (1,8 mia. kr.)
- Styrketrådgivningfra sygehuse til almen praksis og kommuner (120 mio. kr.)
- Flereakutberedskaberog et ensartet akutsystem over hele landet (905 mio. kr.)
- Flereuddannelsesstillingertil læger (400 mio. kr.)
- Et udvidetmedicinråd: Medicin- og Behandlingsråd (83 mio. kr.)
- Fri adgang tilfysioterapeutog dermed aflastning af læger (700 mio. kr. )
- Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest sygepsykiatriske patienter(300 mio. kr.)
- Fremrykket udbygning af behandlingskapacitet ipsykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge(150 mio. kr.)
- En særlig indsats forsårbare ungemellem 17 og 20 år (60 mio. kr.)
- En ny specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden forpaliation(12 mio. kr.)
- Undersøgelse og forsøg vedrørendemænd på social- og sundhedsuddannelserne
Kilde: Et Stærkere Sundhedsvæsen
