De seks sundhedsmilliarder, som VLAK-regeringen spillede ud med i forslaget til en sundhedsreform, er nu forvandlet til 9 mia. kr. efter forhandlingerne med Dansk Folkeparti.
Pengene er fordelt på en nærhedsfond til 8,5 mia. kr. og 0,5 mia. kr. til bedre patientrettigheder og flere hænder
Og de penge skal findes et sted.
DF foreslog undervejs at hæve afgiften på cigaretter, men regeringspartiet Liberal Alliance satte hælene i på det område.
Færre asylansøgere
Nu har man i stedet fundet 1,5 milliarder kroner på beskæftigelses- og integrationsområdet, hvor det især bliver fremhævet, at den stramme udlændingepolitik og færre asylansøgere har givet pæne besparelser, der nu skal bruges til sundhed.
Det viser finansieringsoverblikket i den nye sundhedsaftale.
"Den stramme udlændingepolitiske linje har været med til at sikre, at tilstrømningen af asylansøgere er på det laveste niveau siden 2008. En lavere tilstrømning indebærer, at der skal anvendes færre skattekroner på udlændinge- og integrationsområdet end ellers. Oven i det har vi en faldende ledighed og en stigende beskæftigelse, hvilket letter presset på vores beskæftigelsessystem," skriver regeringen og DF i aftalen.
Seks guldkalve
Der er seks store guldkalve, der skal i sving frem til 2025:
- Afsatte midler på finansloven skal give knapt 2 mia. kr. i kassen over perioden.
- Administrative besparelser efter regionernes nedlæggelse skal bidrage med 1,5 mia. kr., blandt andet fordi der ikke skal betales løn til regionsrådspolitikere længere.
- Videreført pulje til læge og sundhedshuse spytter 400 mio. kr. i kassen
- Den såkaldte 'negative budgetregulering' fra beskæftigelse og integration giver 1,5 mia. kr. samlet set over perioden
- Et greb ned i Danske Regioners pengekasse skal give 300 mio. kr.
- Den offentlige investeringsramme skal levere 3,3 mia. kr.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er cheføkonom Erik Bjørsted alt andet end imponeret over, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti præsenterer det hele som et 'ekstraordinært løft'.
"Pengene er en blanding af tidligere afsatte bevillinger til anlægsinvesteringer, allerede afsatte penge fra tidligere finanslove og penge som skal findes gennem besparelser. Samlet betyder regeringens sundhedsreform altså ikke, at der afsættes flere penge til den offentlige service. Løkke ryster pengeposen, men der kommer stadig ikke nye mønter i posen til velfærd," siger Erik Bjørsted.
Bliver det hele så til noget?
Det gør det kun, hvis Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti også her flertal efter valget, der er afholdt senest 17. juni.
Pengene er fordelt på en nærhedsfond til 8,5 mia. kr. og 0,5 mia. kr. til bedre patientrettigheder og flere hænder
Og de penge skal findes et sted.
DF foreslog undervejs at hæve afgiften på cigaretter, men regeringspartiet Liberal Alliance satte hælene i på det område.
Færre asylansøgere
Nu har man i stedet fundet 1,5 milliarder kroner på beskæftigelses- og integrationsområdet, hvor det især bliver fremhævet, at den stramme udlændingepolitik og færre asylansøgere har givet pæne besparelser, der nu skal bruges til sundhed.
Det viser finansieringsoverblikket i den nye sundhedsaftale.
"Den stramme udlændingepolitiske linje har været med til at sikre, at tilstrømningen af asylansøgere er på det laveste niveau siden 2008. En lavere tilstrømning indebærer, at der skal anvendes færre skattekroner på udlændinge- og integrationsområdet end ellers. Oven i det har vi en faldende ledighed og en stigende beskæftigelse, hvilket letter presset på vores beskæftigelsessystem," skriver regeringen og DF i aftalen.
Seks guldkalve
Der er seks store guldkalve, der skal i sving frem til 2025:
- Afsatte midler på finansloven skal give knapt 2 mia. kr. i kassen over perioden.
- Administrative besparelser efter regionernes nedlæggelse skal bidrage med 1,5 mia. kr., blandt andet fordi der ikke skal betales løn til regionsrådspolitikere længere.
- Videreført pulje til læge og sundhedshuse spytter 400 mio. kr. i kassen
- Den såkaldte 'negative budgetregulering' fra beskæftigelse og integration giver 1,5 mia. kr. samlet set over perioden
- Et greb ned i Danske Regioners pengekasse skal give 300 mio. kr.
- Den offentlige investeringsramme skal levere 3,3 mia. kr.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er cheføkonom Erik Bjørsted alt andet end imponeret over, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti præsenterer det hele som et 'ekstraordinært løft'.
"Pengene er en blanding af tidligere afsatte bevillinger til anlægsinvesteringer, allerede afsatte penge fra tidligere finanslove og penge som skal findes gennem besparelser. Samlet betyder regeringens sundhedsreform altså ikke, at der afsættes flere penge til den offentlige service. Løkke ryster pengeposen, men der kommer stadig ikke nye mønter i posen til velfærd," siger Erik Bjørsted.
Bliver det hele så til noget?
Det gør det kun, hvis Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti også her flertal efter valget, der er afholdt senest 17. juni.
