ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Radikale vil gennemtrumfe højere loft over aktiesparekonto efter hård kamp i finanslovforhandlinger

Det flertal, der i sin tid var for at indføre den særlige kontoform aktiesparekonto må nu stå sammen og udvide ordningen uden om den socialdemokratiske regering.
Sådan lyder opfordringen fra De Radikale, efter at partiet har brugt mange kræfter på at hindre regeringen og de andre støttepartier i at bruge de 60 mio. kr., der er afsat til udvidelsen næste år, på andre formål i den netop aftalte finanslov.

“Det er det flertal, der indførte aftalen, der skal gennemføre det. Vi vil selvfølgelig ikke bede Enhedslisten om at bære det igennem,” siger gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen (R).

Sagen er, at aktiesparekontoen blev til under den tidligere borgerlige regering med støtte fra De Radikale og Dansk Folkeparti.

Loft på 50.000 kr.

Partierne var enige om at forsøge at gøre det mere nemt og attraktivt at investere i aktier, også selv om man måske ikke har de store summer at investere for. Aktiesparekontoen er derfor underlagt den begrænsning, at man højst kan indsætte 50.000 kr. på den.

Politik
R vandt hård kamp om højere aktiesparekonto: Nu sår DF tvivl om flertal
Det er aftalt, at loftet kan hæves til 100.000 i 2020. Men ikke at det skal hæves. Regeringen ønskede i finansloven at fastholde loftet på 50.000 kr. og derved spare 60 mio. kr.

Og Dansk Folkeparti er ikke sikker på, at det overhovedet er en god idé at hæve loftet, fastslår partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) efter finanslovaftalens indgåelse.

“Det er ikke en blomst, der er groet i vores have. Det var et kompromis, vi indgik, som vi selvfølgelig står ved. Vi lovede at komme tilbage og diskutere, om loftet skal hæves. Hvis de partier, vi har aftalt det med, ønsker det, diskuterer vi det gerne, uden at vi på forhånd har lovet at hæve loftet,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Men Sofie Carsten Nielsen vil forsøge at mobilisere flertallet uden om regeringen.

“Man kan gøre det på flere måder. Jeg skal lige sætte mig helt ind i mekanikken, om det er et beslutningsforslag, hvor vi beder regeringen om at gøre det. Eller om vi laver et egentligt lovforslag, hvis det er det der skal til,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Svært uden DF-støtte

Hun erkender dog, at det kan blive svært at få igennem, hvis DF ikke vil være med.

“Men nu må vi lige sætte os sammen. Først og fremmest var det vigtigt for os, at vi holdt fast på pengene. Det har jeg brugt relativt mange timer i forhandlingerne på. Det ville da være ærgerligt, hvis de penge bare skal gå tilbage i kassen, fordi DF ikke vil være med til at fremme noget erhvervsvenligt,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Afkastet beskattes med 17 pct. årligt, hvilket er lavere end almindelig aktiebeskatning, men til gengæld efter lagerprincippet. I realiteten er der ifølge eksperter ikke den helt store skattefordel ved kontoformen. Den vil dog være større, hvis loftet hæves.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis