ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

For seks år siden stemte danskerne ja til storstilet EU-projekt – men det er stadig ikke indført: “Det fungerer som en skat på innovative virksomheder”

Europæisk patentbeskyttelse kræver

masser af tid og penge. Et billigere og mere effektivt system er allerede vedtaget, men lader vente på sig

I Enkotec patentbeskytter de dele, som indgår i udstyrsteknologi til produktion af søm. Foto: Michael Drost-Hansen
I Enkotec patentbeskytter de dele, som indgår i udstyrsteknologi til produktion af søm. Foto: Michael Drost-Hansen

Virksomhederne må væbne sig med tålmodighed, hvis de venter på det EU-patentsystem, som danskerne stemte ja til for seks år siden. Det er nemlig endnu ikke trådt i kraft, hvilket betyder, at man er fastlåst i det gamle og dyre system: EP-patentet.

Selvom det fælles EU-patent (enhedspatentet) blev taget godt imod af Danmark med et flertal på 62,5 pct. i 2014, og 16 EU-lande efterfølgende har ratificeret det, er det endnu ikke blevet til noget.

I aftalen står nemlig, at 13 lande skal ratificere den, herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Men siden folkeafstemningen er brexit blevet en realitet. Det gør, at man i EU skal finde ud af, hvad der så skal gøres.

Derudover har Tyskland lavet en formel fejl, da de skulle ratificere aftalen: Der var ikke nok parlamentsmedlemmer til stede, da de stemte om det. Derfor underkendte den tyske forfatningsdomstol beslutningen, og nu er der tale om, at Tyskland vil forsøge at ratificere den igen.

En bekostelig affære

At det fælles EU-patent lader vente på sig, er noget, de mærker hver dag i Enkotec, som er en teknologivirksomhed, der leverer udstyrsteknologi til at producere søm.

“EP-patentet er en bekostelig affære. Det koster både ressourcer, men er også forbundet med udgifter. Indtil man har fået udstedt et EP-patent, kan man have brugt 150-200.000 kr. Så skal man betale ca. 40-50.000 kr. for at få den valideret i de lande, man vælger. Derudover skal de vedligeholdes. Så hvert år skal man give hvert enkelt land et beløb for at beholde sit patent,” siger Maziyar Fransgaard Nesari, produkt- og marketingmanager i Enkotec.

Betaling i hvert land

Hvis man skal søge om patentbeskyttelse i de europæiske lande lige nu, søger man EP-patentet. Her søger man én gang, men når man har fået sin godkendelse, skal man betale i hvert enkelt land, for at patentbeskyttelsen gælder. Prisen varierer, men i nogle lande kan den ende helt oppe omkring de 40-50.000 kr.

Det betyder, at mange virksomheder udvælger lande at validere deres patent i, i stedet for at de kunne have været beskyttet i 25 lande gennem ét fælles EU-patent og dermed også kun have betalt én samlet pris.

Tiden er løbet fra EP-patentet, og det fungerer som en skat på innovative virksomheder

Peter Sørensen, Plougmann Vingtoft

“Tiden er løbet fra EP-patentet, og det fungerer som en skat på innovative virksomheder,” siger Peter Sørensen, patentrådgiver og partner i Plougmann Vingtoft.

Også i Aquaporin, der er et vandfirma, som bruger en kombination af ingeniørvidenskab og bioteknologi til at udvikle en ny filtreringsteknologi, som er baseret på naturens måde at filtrere vand på, og netop nu er i gang med at komme ud på markederne med deres produkter, har man kunnet mærke konsekvenserne af det nuværende patentsystem.

Den eneste grund til, at de ikke er beskyttet i alle de europæiske lande, er, at det er for dyrt.

Bedre beskyttelse

“Vi udvælger otte til ti lande i Europa, hvor vi betaler det nationale gebyr. Men hvis vi kunne lave én ansøgning til 25 lande, ville det give os en meget bedre beskyttelse og være billigere,” siger Peter Holme Jensen, der er adm. direktør og grundlægger af Aquaporin.

Peter Holme Jensen fremhæver dog håndhævelsen af patenterne som det, der ville være den allerstørste fordel ved et fælles EU-patent. Aftalen byder nemlig også på en fælles patentdomstol, og det betyder, at man ikke længere ville være nødt til at håndhæve beskyttelsen i de enkelte lande, men derimod kun skal gennem én retssag.

Det er også noget, som Enkotec ville få gavn af, siger Maziyar Fransgaard Nesari.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis