Det er over seks år, siden et flertal af danskerne stemte ja til en fælles patentløsning i EU, men en fodfejl i Tyskland og brexit har sat en midlertidig stopper for fremdriften i et fælles EU-patent, som vil byde på en mere simpel ansøgningsproces og en fælles patentdomstol.
I Dansk Industri er medlemsvirksomhederne efterhånden ved at blive utålmodige. De ser frem til et mere simpelt system, som giver dem et bedre overblik over udgifterne og behovet for ressourcer i forbindelse med patentbeskyttelse.
“Det, der sker, det er, at mange virksomheder tøver med at patentere, fordi det er omkostningsfuldt
Faktisk kan de slet ikke vente i Dansk Industri, til det allerede vedtagne fælles EU-patent træder i kraft.
“Vi glæder os jo bare, til det kommer op at køre. Mange af vores medlemsvirksomheder kan se fordele i det, så vi er store tilhængere af det. Det er både en nemmere og billigere løsning,” siger Dansk Industris chef for regelforenkling, iværksætteri og smv-politik, Lars Holm Nielsen.
På den nuværende løsning, EP-patentet, viser en opgørelse fra det Europæiske Patentkontor, at Danmark i 2019 var det ottende mest patentaktive europæiske land.
Kigger man på opgørelsen over alle de lande, hvorfra virksomheder søger patentbeskyttelse i Europa, er Danmark det 13. mest aktive land.
Og netop det, at vi er så patentaktive, mener Lars Holm Nielsen også taler for vigtigheden af, at det fælles EU-patent snart træder i kraft.
“Der er enormt mange danske virksomheder, som kan spare penge og ressourcer på, at vi overgår til det fælles EU-patent,” siger han.
er det nummer, Danmark er på listen over mest patentaktive europæiske lande
Et fælles EU-patent vil særligt gavne små og mellemstore virksomheder, da det ifølge Dansk Industri ofte er dem, der tøver med at patentbeskytte produkter, der i princippet er patenterbare, fordi det er svært at få et overblik over omkostningerne i den nuværende ordning, hvor man blandt andet skal betale for at validere patent i hvert enkelt land, når først man har fået det godkendt. Og forskellen på, hvad de enkelte lande kræver for at kunne validere patentet, er stor. I Spanien kræver de f.eks. komplet oversættelse.
“Det, der sker, det er, at mange virksomheder tøver med at patentere, fordi det er omkostningsfuldt. Hvis de i ét hug og med vished om omkostningerne kunne søge, så ville de gerne patentbeskyttes,” siger Lars Holm Nielsen.
Som systemet er nu, mener han at det bremser innovative virksomheder i muligheden for at høste af deres innovation.
“Derfor håber vi, at det bliver noget, man prioriterer at få gennemført.”
