Opdateret 19.32 -Den almindelige græker vil efter alt at dømme tage de hårdeste slag af en total nedsmeltning, men en stribe kreditorer vil også miste enorme beløb.
En konkurs vil nemlig betyde, at tilgodehavender for over 1800 mia. kr. umiddelbart forsvinder ud af den blå luft. Et enormt beløb, der nogenlunde svarer til det samlede danske bruttonationalprodukt.
Herhjemme er der dog ingen grund til nervøse trækninger, siger cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank.
"Det vil ikke ramme de offentlige finanser i Danmark direkte, fordi vi ikke er en del af hjælpepakkerne, der er givet til Grækenland."
EU-lande har lånt det meste
Danmark har dog, gennem sit medlemsskab af Den Internationale Valutafond, IMF, støttet landet med lån. Det er dog peanuts i det samlede billede, vurderer Jacob Graven.
"Indirekte kunne der teoretisk set være lidt dér. Men langt de fleste af de lån, der er blevet givet i EU-kredsen, er af de andre eurolande, så der står Danmark uden for. Det gælder også pengene fra ECB."
Anderledes står det til for lande som Tyskland og Frankrig.
Ifølge enkortlægning af gælden fra Reutershar Angela Merkel og hendes
landsfæller 57 mia. euro i klemme, det suverænt største beløb. Dernæst følger Frankrig, Italien og Spanien, der har henholdsvis 43, 38 og 25 mia. euro til gode i Grækenland.
Vil ikke ramme dem
Selvom Frankrig, Italien og Spanien alle har haft knas med økonomien de senere år, vil det dog ikke gøre ondt på dem, hvis Grækenland går ned. For det første vil man typisk kradse en del af lånet ind alligevel, og derudover er beløbene allerede indregnet i deres gæld, lyder det.
"Selv hvis man siger, at alle pengene er tabt, vil det ikke være et kæmpe slag mod de andre landes økonomier. Det er tab man har indregnet i den offentlige gæld, og derfor er der ikke tal, der vil betyde alverden for den måde investorer ser på et land som Frankrig," siger Jacob Graven.
Ifølge Reuters ejer private investorer græske statsobligationer for 38,7 mia. euro.
Krig på ord
Selvom den umiddelbare reaktion på statsfinanserne altså anses som meget begrænset, er et bankerot dog noget, der meget vel kan sende rystelser gennem
økonomien og ramme aktierne. Konsekvenserne på realøkonomien vil dog være begrænsede, argumenterer flere statsledere.
I sidste uge lød det fra EU-toppen, at unionen snildt kan modstå et græsk bankerot. Premierminister Alexis Tsipras ser det anderledes og argumenterer i stedet for, at en konkurs vil være "starten på enden for eurozonen".
En konkurs vil nemlig betyde, at tilgodehavender for over 1800 mia. kr. umiddelbart forsvinder ud af den blå luft. Et enormt beløb, der nogenlunde svarer til det samlede danske bruttonationalprodukt.
Herhjemme er der dog ingen grund til nervøse trækninger, siger cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank.
"Det vil ikke ramme de offentlige finanser i Danmark direkte, fordi vi ikke er en del af hjælpepakkerne, der er givet til Grækenland."
EU-lande har lånt det meste
Danmark har dog, gennem sit medlemsskab af Den Internationale Valutafond, IMF, støttet landet med lån. Det er dog peanuts i det samlede billede, vurderer Jacob Graven.
"Indirekte kunne der teoretisk set være lidt dér. Men langt de fleste af de lån, der er blevet givet i EU-kredsen, er af de andre eurolande, så der står Danmark uden for. Det gælder også pengene fra ECB."
Anderledes står det til for lande som Tyskland og Frankrig.
Ifølge enkortlægning af gælden fra Reutershar Angela Merkel og hendes
landsfæller 57 mia. euro i klemme, det suverænt største beløb. Dernæst følger Frankrig, Italien og Spanien, der har henholdsvis 43, 38 og 25 mia. euro til gode i Grækenland.
Vil ikke ramme dem
Selvom Frankrig, Italien og Spanien alle har haft knas med økonomien de senere år, vil det dog ikke gøre ondt på dem, hvis Grækenland går ned. For det første vil man typisk kradse en del af lånet ind alligevel, og derudover er beløbene allerede indregnet i deres gæld, lyder det.
"Selv hvis man siger, at alle pengene er tabt, vil det ikke være et kæmpe slag mod de andre landes økonomier. Det er tab man har indregnet i den offentlige gæld, og derfor er der ikke tal, der vil betyde alverden for den måde investorer ser på et land som Frankrig," siger Jacob Graven.
Ifølge Reuters ejer private investorer græske statsobligationer for 38,7 mia. euro.
Krig på ord
Selvom den umiddelbare reaktion på statsfinanserne altså anses som meget begrænset, er et bankerot dog noget, der meget vel kan sende rystelser gennem
økonomien og ramme aktierne. Konsekvenserne på realøkonomien vil dog være begrænsede, argumenterer flere statsledere.
I sidste uge lød det fra EU-toppen, at unionen snildt kan modstå et græsk bankerot. Premierminister Alexis Tsipras ser det anderledes og argumenterer i stedet for, at en konkurs vil være "starten på enden for eurozonen".
