ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

IMF til Grækenland: I kan ikke få henstand

Chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, afviser kort før et skæbnemøde i Luxembourg alle forlydender om, at Grækenland vil kunne vente med at betale de knap 1,6 milliarder euro, der skal falde i afdrag 30. juni.

"Der bliver ikke tale om henstand. Ikke noget med en eller to måneders forsinkelse, sådan som jeg har hørt det nævnt. Pengene skal falde 30. juni," siger Lagarde ifølge AFP.

Udtalelserne falder efter et møde mellem Lagarde og Luxembourgs finansminister, Pierre Gramegna, få timer inden de 19 eurolandes finansministre samles andetsteds i Luxembourg i forsøg på at løsne op for de fastlåste forhandlinger om Grækenland.

Lagarde levner ingen tvivl om, at pengene skal falde 30. juni, som samtidig er den dato, det eksisterende internationale låneprogram udløber.

"Grækenland vil have misligholdt sit lån hos Den Internationale Valutafond, landet vil være bagud med sine betalinger. Jeg håber ikke, det sker. Det gør jeg virkelig ikke," siger Lagarde ifølge Reuters.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis