ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Optræk til valggyser i USA: Clintons føring skrumpet til 1,7 point

Hvis Hillary Clinton overhovedet har negle tilbage at bide i, er der en god grund til at tage endnu en tur nu.

Den demokratiske præsidentkandidats føring over den republikanske rival Donald Trump er nemlig faldet yderligere til sølle 1,7 procentpoint, når man tager gennemsnittet af de seneste meningsmålinger.

Det viser det nye gennemsnit fra det anerkendte analyseforum Realclearpolitics.

Politik
Valgguru: Trumps chance for sejr er fordoblet til 29 pct
Clinton har samlet opbakning fra 47,2 pct. af amerikanerne, mens 45,5 pct. nu vil sætte krydset vil Donald Trump, der er ved at levere et comeback af de helt, helt store.

Styrtdykket fra 7 points forspring

Så sent som mandag var Clinton 2,9 procentpoint foran, og for bare to uger siden var hendes føring oppe på 7 procentpoint.

Men Trumps høst af vælgere, der først har besluttet sig nu, samt Clintons genåbnede FBI-sag om private mails sender netop nu Clintons føring i frit fald.

Valget vindes ganske vist stat for stat, hvor vinderen høster alle valgmændene. Og her er Clinton stadig foran.

Penge
Trumps fremgang skaber uro på markeder i hele verden
Men hendes føring skrumper også gevaldigt på den front.

Nu kun 246 sikre valgmænd

For bare en uge siden havde Hillary Clinton 262 ret sikre valgmænd, mens Donald Trump lå på bare 116. Man skal bruge 270 valgmænd for at kunne indtage Det Hvide Hus.

Men i dag er målingerne stat for stat gået så meget i Trumps favør, at der nu kun er 246 ret sikre valgmænd på Hillarys side, mens Donald Trump er nået op på 164.

Og der er stadig 128 'usikre' valgmænd i spil fra svingstaterne, hvor kandidaterne ligger så tæt på hinanden, at det kan gå begge veje, viser optællingerne fra Realclearpolitics.

Den anerkendte, amerikanske valgstatistiker Nate Silver sætter lige nu Donald Trumps chancer for at blive USA's næste præsident til 29 pct. For bare et par uger siden var sandsynligheden sat til bare 12 pct.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis