Der er fuld smæk på dansk økonomi, og derfor bliver der allerede nu holdt igen med at stimulere yderligere ved hjælp af finanspolitikken.
Men selvom hjælpepakkerne er ved at være fortid, der ikke er flere feriepenge på vej til danskerne, regeringen har varslet et opgør med den udvidede boligjobordning og at anlægslofterne er sænket til 2019-niveau i kommuner og regioner, så kan det blive nødvendigt at trykke endnu hårdere på bremsen, så økonomien ikke risikerer at koge over.
peso
Det er budskabet fra en række bankøkonomer, som Børsen har talt med, op til at finansminister Nicolai Wammen (S) i slutningen af august skal præsentere regeringens bud på en finanslov for 2022.
“Der er ingen tvivl om, at finanspolitikken skal strammes op. Det vil den uden tvivl blive alene af den grund, at vi ikke længere har coronahjælpepakker. Det giver i sig selv en opstramning. Udover det vil det også give mening at lave en finanspolitisk opstramning, når vi nu kan se, at opsvinget er så kraftigt,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Samme toner lyder fra Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.
“Den skal være betydeligt strammere, og der sker heldigvis en masse ting af sig selv. Men jeg vil nok hælde til, at der skal gøres lidt mere,” siger han, mens Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, siger, at “jeg vurderer, at der kan blive behov for at træde yderligere på bremsen.”
Allerede i maj varslede Nicolai Wammen, at boligjobordningen, der har været ekstraordinær stor i 2021, skal rulles tilbage igen fra 2022. Det er dog ikke nok til at stramme op i økonomien, vurderer Las Olsen.
“Der er ingen tvivl om, at finanspolitikken skal strammes op
Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank
“Boligjobordningen lempede man netop for at komme ud af krisen. Nu er krisen slut, så der er en logik i at stramme den ordning op igen. Men det er en meget lille ordning set i forhold til økonomiens størrelse, så det rykker ikke så meget.”
Så det gør det ikke alene i forhold til at stramme op i økonomien?
“Nej, det gør det ikke alene,” siger Las Olsen.
Økonomerne påpeger, at det er et politisk valg, hvordan der skal strammes op. Nogle af de klassiske redskaber er at skære ned på de offentlige investeringer. Alternativt kan man fyre ansatte i den offentlige sektor. SomBørsen skrev mandag, er der lige nu rekordmange ansatte i den offentlige sektor.
De seneste nøgletal, der er kommet henover sommerferien, indikerer også, at økonomien er kommet markant op i gear i takt med, at danskerne er blevet vaccineret, og samfundet er blevet genåbnet.
I dag er ledigheden kun omkring 6000 personer højere end i februar 2020 – måneden før statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet.
flere ledige er der nu, end før coronakrisen ramte Danmark
Flere brancher melder desuden om mangel på arbejdskraft. Spørger man Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, om manglen på arbejdskraft bliver løst af sig selv, når podere og vaccinatører i de kommende måneder bliver mere overflødige og dermed kan søge andre job, svarer han:
“Nej, det vil ikke være nok. Det vil imødekomme en vis del af efterspørgslen, men ikke løse problemet.”
Udover et udspil til finansloven forventes det også, at regeringen vil sætte gang i et reformarbejde, der kan øge arbejdsudbuddet med de mere end 10.000 personer, der indtil videre er trukket ud af arbejdskraft i denne regeringsperiode.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen, men finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) siger, at han er enig med økonomerne i, at der er brug for en anden finanspolitik nu end for et år siden.
