Topøkonomer: Danmark har brug for kæmpe kickstart på op mod 100 mia kr – og politikerne skal til bordet nu

Finansminister Nicolai Wammen (S) bør sparke hurtigt og hårdt til dansk økonomi i form af en massiv vækstpakke, der godt må nærme sig 100 mia. kr. Pakken bør bestå af både offentlige investeringer og midlertidige skattelettelser eller indkomststøtte, og det er afgørende at få vækstpakken ud over rampen i løbet af få måneder.

Det er den røde tråd i en ny undersøgelse, Børsen har foretaget blandt 28 topøkonomer i Danmark, der blandt andre tæller cheføkonomer i større banker, organisationer og professorer i økonomi og tidligere vismænd.

“

Mit gæt er, at vi er i U-scenariet, og at vi nok ikke får rigtig positiv vækst igen, før vi er fremme ved 2022

Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Hele 27 ud af de 28 økonomer, der har svaret, peger på behovet for en ny finanspolitisk lempelse, der stimulerer væksten i dansk økonomi midt i coronakrisen. Og der er også bred enighed om, at finansministeren og Folketingets øvrige partier skal til tegnebrættet, forhandlingsbordet og affyringsrampen meget snart.

En af dem er tidligere vismand Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Hun tror ikke på et hurtigt comeback til dansk økonomi.

“Min vurdering er, at tiden er forpasset til det. Eksportsektoren er kommet i problemer, og der er så mange erhverv, der trækker på hinanden, at de negative multiplikatoreffekter ikke vil stoppe, før folk virkelig ændrer adfærd og begynder at forbruge og rejse igen,” siger Nina Smith.

Hun fortsætter:

“Der vil selvfølgelig komme noget catch-up effekt, men det kan slet ikke samle op på alt det, der er tabt i perioden. Så mit gæt er, at vi er i U-scenariet, og at vi nok ikke får rigtig positiv vækst igen, før vi er fremme ved 2022.”

Derfor skal der sættes ind nu, og Nina Smith anbefaler, at der lempes finanspolitisk for omkring 3 pct. af bnp, svarende til omkring 60 mia. kr., og at initiativerne skal virke senest i efteråret.

Blandt alle økonomerne anbefaler fem, at man lemper finanspolitikken allerede nu. Yderligere 11 peger på sommeren som det bedste affyringstidspunkt, mens syv mener, at vi skal ind i efteråret. Ingen peger på et senere tidspunkt, så det er for sent at vente til finansloven for 2021.

Økonomernes dom er også klar, når det gælder omfanget. Der skal ikke bokses i bantamvægt, men i sværvægtsklassen.

Ti ud af de 24 økonomer, der har svaret på spørgsmålet, vurderer, at stimulansen til dansk økonomi skal helt op på 5 pct. eller mere af det danske bruttonationalprodukt, der sidste år landede på 2308 mia. kr. Så næsten halvdelen af topøkonomerne vurderer altså, at der skal stimuleres for et trecifret milliardbeløb.

Nina Smith anbefaler som de fleste andre i undersøgelsen et klassisk miks med offentlige investeringer og midlertidige skattelettelser.

“Man kan lave cykelstier og skolerenoveringer og mange andre mindre projekter, som ikke kræver mange års tilløb,” siger Nina Smith.

Også et midlertidigt løft af beskæftigelsesfradraget kan være en god idé midt i en krise, der lige nu kører med dobbelt styrke af finanskrisen, vurderer Nina Smith.

Søren Hove Ravn, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, kalder på en pakke allerede til sommer, og det skal ske med et tryk på omkring 3 pct. af bnp.

Han anbefaler blandt andet, at regeringen kan overføre penge direkte til danskerne, som man for eksempel har set i USA.

“Og gerne til alle danskere. Studier peger på, at selv husholdninger med høj indkomst har en relativt høj forbrugstilbøjelighed. Og en universel løsning vil undgå politiske diskussioner om beløbsgrænser og udfasning,” vurderer Søren Hove Ravn.

Også Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB, vurderer, at der skal gives støtte til danskerne, men at den skal målrettes til dem, der har mistet indkomst.

ulho@borsen.dk​